Cancan. Med sin karakteristiske streg har Toulouse-Lautrec indfanget de parisiske danserinders benspjæt på adskillige plakater. Med denne fra 1896 reklameres der for Mademoiselle Églantines dansetrup.

.

Cancan, fransk dans i 2/4-takt, der i midten af 1800-t. var en populær selskabsdans på parisiske danserestauranter. Fra at være en slags kvadrilledans udviklede cancan sig til en mere artistisk scenedans, der frydede og forargede med sine høje benspark, spring til spagat og de afslørende sving og løft af de stivede festonskørter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet cancan kommer af fransk canard 'and', vist sigtende til dens gang.

Borgerskabets forargelse over denne dans er temaet for Cole Porters musical Can Can (1953), men dansens 'seriøse' scenedebut fandt sted allerede i 1858, da Jacques Offenbachs operette Orfeus i underverdenen med et indlagt cancannummer havde premiere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig