romantik - dans

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Romantik. Fredbjørn Bjørnsson skabte i 1969 ballethistorie med sin fremstilling af den generte trold Viderik i Bournonvilles Et Folkesagn. I samme forestilling fik Sorella Englund sit gennembrud som Hilda, pigen fra herregården, der som barn blev stjålet og voksede op hos troldene.

Med de døde nonners dans i Giacomo Meyerbeers grand opéra Robert le diable Pariseroperaen i 1831 blev det tydeligt, at især balletten kunne fremstille romantikkens stemninger; her kom også gennembruddet for den romantiske ballet med opførelsen af La Sylphide i 1832. Periodens længsler, dens drømme om en anden verden, dens splittethed og dens interesse for det eksotiske eller dæmoniske og for forførelsen indgik i den romantiske ballet. Balletteknisk var tåspidsdansen periodens store landvinding for kvinderne, der fx i deres "overnaturlige" dans forvandlede sig til sylfider og elverpiger. I Frankrig blev perioden for den romantiske ballet kort; efter Giselle i 1841 begyndte dekadencen. I Rusland fik romantikken en lang efterklang, helt op til Svanesøen (1877). I Danmark tog den romantiske ballet med August Bournonville som balletmester farve efter det nationale kulturliv, og glæde og harmoni blev nøgleordene i balletter som Napoli (1842) og Et Folkesagn (1854).

Læs mere om romantikken.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Romantik. August Bournonvilles romantiske ballet Napoli er nærmest blevet synonym med Den Kongelige Ballet. Her ses Silja Schandorff og Lise Stripp i tredjeaktens pas de six. Fotografi fra begyndelsen af 1990'erne.

© Dette billede må du ...

Romantik. Fredbjørn Bjørnsson skabte i 1969 ballethistorie med sin fremstilling af den generte trold Viderik i Bournonvilles Et Folkesagn. I samme forestilling fik Sorella Englund sit gennembrud som Hilda, pigen fra herregården, der som barn blev stjålet og voksede op hos troldene.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
25/02/2010
Ekspert
LOSau
Oprindelig forfatter
EAsc
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki