grønlandsk film

Nedslag i den grønlandske filmhistorie

1897

Peter Elfelts aktualitetsfilm Kørsel med grønlandske Hunde bliver både begyndelsen på dansk film og film om Grønland.

1921

Første (stum)film fremvises i Grønland under det første kongebesøg. Samme år har Eduard Schnedler-Sørensens Den Store Grønlandsfilm premiere.

1930

Dansk premiere på Eskimo af George Schnéevoigt, den første skandinavisk producerede talefilm med norsk og grønlandsk tale.

1933

Den tyske spillefilm S.O.S. Eisberg af Arnold Fanck har premiere i Berlin.

1934

Palos Brudefærd af Friedrich Dalsheim med manuskript af Knud Rasmussen har premiere i Palads i København. 

1956

Erik Ballings spillefilm Qivitoq har premiere. Filmen fejrer Nordisk Films 50 års jubilæum og bliver Danmarks første Oscar-nominering.

1982

KNR begynder at sende samtids-TV. Med det begynder en voksende egenproduktion.

1984

Den danske spillefilm Tukuma af Palle Kjærulff-Schmidt har premiere. Filmen har manuskript af Klaus Rifbjerg, Kjærulff-Schmidt og grønlandske Josef Motzfeldt. Samme år sender KNR Hans A. Hansens alkoholkampagnespillefilm Takorluukkat Sisamat (De fire syn), der dermed bliver Grønlands første lokalt finansierede fiktion i spillefilmslængde.

1989

DR udsender julekalenderen Nissebanden i Grønland instrueret af Flemming Jensen og Per Pallesen.

1997

Grønlands første nationalbiograf bliver etableret i Kulturhuset Katuaq i Nuuk. Første visning bliver premieren på Bille Augusts spillefilm Frøken Smillas fornemmelse for sne d. 28. februar.

1999

Inuk Silis Høegh laver den første grønlandske kortfilm med udelukkende grønlandsk besætning, Sinilluarit. Filmen har premiere på den første filmfestival afholdt i Grønland, den 12. Nordiske Filmfestival, i Kulturhuset Katuaq.

2000

Den første animationsfilm lavet af en grønlænder af premiere i form af Kunuk Platous afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Nanoq.

2002

Inuk Silis Høegh laver første kortfilm om unge storbygrønlændere, Eskimo Weekend. Samme år laver grønlands første kvindelige instruktør Laila Hansen dokumentarfilmen Inuk Woman City Blues. 

2008

Ujarneq Fleischer laver no-budget amatørspillefilmen Tikeq, Qiterleq, Mikileraq, Eqeqqoq (Pegefinger, langfinger, ringfinger og lillefinger). 

2009

Nuummioq af Otto Rosing og Torben Bech bliver Grønlands første internationale spillefilm. Samme år har Angajo Lennert-Sandgreens lokalt populære spillefilm, komedien Hinnarik Sinnattunilu, premiere.

2011

Musiker og filmskaber Malik Kleist har premiere på sin første gyserfilm Qaqqat Alanngui, som bliver den største grønlandske biografsucces nogensinde.

2012

Filmbrancheforeningen Film.gl grundlægges for at samle og professionalisere den grønlandske filmbranche samt at øge dens internationale opmærksomhed. Forud for Film.gl blev foreningen Assilissat grundlagt i 1990'erne, der dog blev opløst i 2000'erne.

2017

Første afholdelse af den årlige filmfestival Nuuk International Film Festival (NIFF) i Nuuk. Samme år har Marc Fussing Rosbach premiere på sin første fantasy-spillefilm Akornatsinniittut – Tarratta Nunaanni (Blandt os – I vores skyggers land).

2018

Filmværksteder Filmiliortarfik etableres i Nuuk. Derudover etableres filmfond Arctic Indigenous Film Fund (AIFF) som et samarbejde mellem Sápmi, Nunavut og Grønland. Fonden støtter, professionaliserer og promoverer oprindelige folks filmproduktion i det arktiske område. Samme år bliver Pipaluk Kreutzmann Jørgensen Grønlands første kvindelige spillefilmsinstruktør med Anori. 

2022

Malik Kleist har premiere på sin tredje gyserfilm Alanngut Killinganni til Nuuk International Film Festival, som i 2023 bliver Grønlands første nominering til Nordisk Råds Filmpris. 

2023

Den dansk-grønlandske kortfilm Ivalu af Anders Wagner og Pipaluk Kreutzmann Jørgensen bliver nomineret til en Oscar for bedste kortfilm. Samme år bliver dokumentaren Twice Colonized nomineret til en Bodil for bedste dokumentar. Filmen er en co-produktion mellem Grønland, Canada og Danmark og instrueret af danske Lin Alluna.

Grønlandsk film går mere end et århundrede tilbage, hvor Grønland tidligt var emne for udenlandske aktører. Siden 1980’erne har en voksende lokal grønlandsk produktion og stigende indflydelse udfordret den udenlandske interesse, der fortsat er i Grønland som filmdestination.

Grønlandsk film kan således forstås i to grundlæggende historier: den udenlandske produktion og den grønlandske produktion. Denne distinktion bliver ofte markeret med betegnelserne grønlandsfilm om udenlandske film om Grønland og grønlandsk film om film fra Grønland.

Udenlandske film om Grønland

Still fra Palos Brudfærd (Friedrich Dalsheim, 1934)

.
Licens: Begrænset anvendelse

Qivitoq (Fjeldgængeren, 1956) af Erik Balling.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Peter Elfelts aktualitetsfilm Kørsel med grønlandske Hunde fra 1897 markerer begyndelsen på grønlandsk kultur som emne inden for filmproduktion. Gennem 1900-tallet blev denne tendens udvidet med ekspeditions- og etnografiske film, fra Thomas Thomsens etnografiske optagelser i Uummannaq i 1909 til Jette Bangs æstetiske studier af mennesker og natur fra 1930'erne og frem.

I 1950'erne producerede Ministeriernes Filmudvalg dokumentarfilm, der viste industrisamfundets fortræffeligheder, men fx Jørgen Roos stillede med Sisimiut (1966) og andre af sine mange grønlandsfilm spørgsmålstegn ved berettigelsen af den danske tilstedeværelse. Kritikken skærpedes i Per Kirkebys og Aqqaluk Lynges dokumentar om tvangsflytning, Da myndighederne sagde stop (1973), der samtidig gjorde Lynge til den første grønlandske dokumentarfilmsinstruktør.

Med George Schneevoigts første skandinaviske tonefilm Eskimo (1930), tyskeren Arnold Fancks (1889-1974) ekspeditionsfilm S.O.S. Eisberg (1932, S.O.S. Isbjerg) og Friedrich Dalsheims Palos Brudefærd (1934) vandt de fiktive historier frem. Knud Rasmussen, der desuden var manuskriptforfatter på Palos Brudefærd, var en stor del af den tidlige grønlandske filmhistorie tæt forbundet med de veldokumenterede Thuleekspeditioner.

I de efterfølgende årtier udkom fortsat markante grønlandsfilm som Erik Ballings Qivitoq (1956), der markerede Nordisk Films 50-års jubilæum og blev Danmarks første Oscar-nominering. Den grønlandske indflydelse stiger med de følgende danske grønlandsfilm Tukuma (1984) og Lysets hjerte (1997) med henholdsvis Josef Motzfeldt og Hans Anthon Lynge som manuskriptforfattere.

Den danske og udenlandske interesse er dog fortsat dominerende med en lang række spillefilm fra bl.a. Hollywood og Frankrig. Med streamingens fremkomst er interessen for indhold fra Arktis steget, eksempelvis i serier som Tunn is og Borgen: Riget, Magten & Æren, som er en del af den voksende Arctic noir-genre.

Grønlandsk film fra Grønland

Den første grønlandskproducerede film, Narsaq — ung by i Grønland (1979), blev finansieret af Narsaq Kommune og instrueret af Claus Hermansen. Grønlandsk film begyndte dog for alvor i 1980'erne, da KNR (Kalaallit Nunaata Radioa) begyndte at sende TV. Det var i denne periode, at man så de første betydelige grønlandske filmprojekter, såsom Takorluukkat Sisamat (De fire syn) fra 1984, som var en alkoholkampagnefilm lavet af Hans A. Hansen under pseudonymet Albert Nuka. KNR bidrog også tidligt til yderligere fiktionsproduktion, særligt af julekalendere som Nissikut (Nisserne, 1985) eller senere Nissit Angakkuaatillu (Nisserne og besværgelserne, 2012).

Ved overgangen til det nye årtusinde markerede Inuk Silis Høeghs kortfilm Sinilluarit (Godnat, 1999) en ny bølge af grønlandske filmskabere. Kortfilm forblev en vigtig platform, bl.a. med filmfolk som Inuk Jørgensen og Aka Hansen, mens dokumentarfilm som Inuk Woman City Blues (Laila Hansen, 2002), Sumé: Mumisitsinerup Nipaa (Sumé: Lyden af en revolution, Inuk Silis Høegh, 2014) og Pilluarneq Ersigiunnaarpara (Lykken skræmmer mig ikke længere, Nivi Pedersen, 2021) har været med til at belyse grønlandske emner og perspektiver.

Grønlandsk film i årene omkring 2010

Anori af Pipaluk Kreutzmann Jørgensen. Hovedpersonen, sangerinden Anori, spilles af sanger og skuespiller Nukâka Coster-Waldau.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I slutningen af 2000'erne oplevede grønlandsk film en bølge af lokal succes med film som no budget-ungdomsfilmen Tikeq, Qiterleq, Mikileraq, Eqeqqoq (Pegefinger, langfinger, ringfinger og lillefinger, 2008) af Ujarneq Fleischer, komedien Hinnarik Sinnattunilu (Henriks drøm, 2009) af Angajo Lennert-Sandgreen, og særligt Nuummioq (2009) af Otto Rosing og Torben Bech, som var den første grønlandsk producerede film, der fik international medieopmærksomhed.

Denne bølge fortsatte med Malik Kleists gyserfilm Qaqqat Alanngui (Skygger i fjeldet, 2011), Unnuap Taarnerpaaffiani (Når natten er mørkest, 2014) Alanngut Killinganni (Skyggernes kant, 2022) og Marc Fussing Rosbachs fantasyfilm Akornatsinniittut – Tarratta Nunaanni (Blandt os – I vores skyggers land, 2017) og Akornatsinniittut – Kiinappalik (Blandt os – den maskeklædte mand, 2020).

Otto Rosings seneste nytårskomedie Ukiutoqqami Pilluaritsi (Krudt & kærlighed, 2019) og Pipaluk Kreutzmann Jørgensens drama Anori (2018) er ligeledes centrale bidrag til grønlandsk film, der markerer en distinkt spillefilmkultur med vægtning af klassiske genrefilm.

I år 2023 fik Grønland sin første Oscar-nominering for bedste kortfilm (Academy Award for Live Action Short Film) for kortfilmen Ivalu, der er instrueret af danske Anders Wagner og grønlandske Pipaluk Kreutzmann Jørgensen.

Grønlands filmbranche

Grønlands filmbranche er fortsat meget lille og centreret i Nuuk, hvor den står over for udfordringer som begrænset finansiering og mangel på nødvendig infrastruktur. Filminvesteringer kommer primært fra nationale fonde og Grønlands Kunstfond, der fra 2022 har overtaget Selvstyrets filmpulje.

Foreninger og filmværksted

Filmbranchen har tidligere haft foreninger som Assilissat, som blev etableret i 1990'erne, men senere blev opløst. En ny forening, Film.gl, blev oprettet i 2012 med det formål at professionalisere branchen og øge dens internationale synlighed. Den årlige Nuuk International Film Festival (NIFF) har siden 2017 spillet en vigtig rolle i at fremme kendskabet til grønlandsk film og skabe muligheder for samarbejde. Filmværkstedet Filmiliortarfik har siden 2018 tilbudt støtte og teknisk ekspertise til både nye og etablerede filmskabere.

Internationale samarbejder

Der er fortsat udpræget samarbejde på tværs af Rigsfællesskabet og Norden, men i nyere tid er der særlig udvikling i samarbejder, der omfatter Arktis og oprindelige folk. Dette samarbejde inkluderer medfinansiering og medproduktion af filmprojekter i samarbejde med det samiske filminstitut og fonde som Arctic Indigenous Film Fund (AIFF), som fokuserer på at støtte filmproduktion blandt oprindelige folk på tværs af koloniale landegrænser. Grønlandske filmskabere identificerer sig i stigende grad som en del af et kulturelt fællesskab med andre oprindelige folk, især inuit.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Grønlandsk film og tv

Anders Grønlund
Ph.d. i medievidenskab, Københavns Universitet