Polen - film

© Steen Møller Rasmussen

Kieślowski fotograferet i Warszawa.

Polen havde en betydelig filmproduktion fra ca. 1910 med instruktøren Aleksander Hertz (1879-1928) som den grundlæggende drivkraft; han lancerede bl.a. Pola Negri, der blev stumfilmstjerne i Tyskland og Hollywood i 1920'erne. Avantgardegruppen START omfattede i 1930'erne instruktører som Aleksander Ford (1908-80) og Wanda Jakubowska (1907-98), som især efter 2. Verdenskrig fik opmærksomhed med film som hhv. Oprøret i ghettoen (1948) og Kvindelejren Auschwitz (1948). Den statslige filmproduktion og filmskole blev etableret i 1945. Andrzej Wajda fik et internationalt gennembrud med Aske og diamanter (1958) og er bl.a. med den kontroversielle Marmormanden (1977) fortsat polsk films hovedskikkelse. I samme generation er instruktører som Andrzej Munk (1921-61) med den satiriske Eroica (1958), Jerzy Kawalerowicz (f. 1922) med Moder Joanna (1960) og Wojciech Has (f. 1925) med den fabulerende Manuskriptet fundet i Saragossa (1964). Polen havde også i 1950'erne og 1960'erne en betydelig produktion af animationsfilm med Jan Lenica (f. 1928) som hovedskikkelsen. En ny tone prægede 1960'ernes nybølge-inspirerede film med instruktørerne Roman Polanski, der dog hurtigt forlod polsk film, og Jerzy Skolimowski. Siden kom modernistisk præget filmkunst med desillusioneret grundtone af Krzysztof Zanussi, Agnieszka Holland (f. 1948) og hovedskikkelsen Krzysztof Kieślowski, der igen skabte international opmærksomhed om polsk film med storværket Dekalog (1988). De skiftende vilkår for ytringsfriheden har fået mange instruktører til lejlighedsvis at arbejde uden for Polen.

Læs mere om Polen.