Børnefilm, spille-, kort-, dokumentar-, dukke- og tegnefilm for børn. Den første egentlige produktion af film for børn begyndte i Sovjetunionen efter 1. Verdenskrig.

Her og i Østeuropa erkendte man tidligt, at man gennem dette medie kunne påvirke børn, og det førte til en stor og kontinuerlig produktion af især dukke- og tegnefilm, der havde som mål at opdrage de kommende generationer.

I 1920'erne begyndte tegnefilm at blive en accepteret del af den vestlige filmindustri. Efter lydfilmens gennembrud i slutningen af 1920'erne slog Walt Disneys tegnefilm for alvor igennem, og de har lige siden domineret stil og genre i den vestlige verdens børnefilm.

Efter 2. Verdenskrig opstod der en børnespillefilmproduktion i Europa hånd i hånd med bestræbelserne på at genopbygge samfundet omkring familierne. På basis af filmselskabet Ranks produktion af børnefilm oprettedes i 1951 Children's Film Foundation i Storbritannien, der sigtede på at producere spændende og opbyggelige børnefilm.

Filmene varede ca. en time; de henvendte sig primært til 7-13-årige børn og cementerede de to almindeligste børnefilmgenrer: børnekrimien og film med børn og dyr.

Med støtte fra UNESCO blev der i 1955 oprettet en international børnefilmorganisation, International Centre of Films for Children and Young People (ICFCYP). I 1988 blev der tillige dannet et særligt europæisk børnefilmforum, European Children's Film Association (ECFA).

Børnefilm i Danmark

Astrid og Bjarne Henning-Jensens De pokkers Unger fra 1947 anses for at være den første danske børnefilm, og den blev efterfulgt af Astrid Henning-Jensens nu klassiske filmatiseringer af henholdsvis Palle alene i verden (1949) efter Jens Sigsgaards og Arne Ungermanns børnebog og Paw (1959) efter en roman af Torry Gredsted. Derudover var den danske børnefilmproduktion domineret af familiefilmserien Far til fire (1953-61 og 1971), der gennem 30 år var blandt de mest sete danske børnefilm.

Oprettelsen af Det Danske Filminstitut i 1972 og nedsættelsen af et børnefilmudvalg 1974-77 ændrede denne situation, og i 1976 tilknyttede man en børnefilmkonsulent til Filminstituttet, som med statsmidler skulle fremme import og produktion af kunstnerisk værdifulde børnefilm.

Ved filmlovens revision i 1982 fik børnefilm positiv særbehandling: Af alle statsmidler til import og produktion af film i Danmark skulle mindst 25% bruges til film for børn og unge. Midlerne skulle administreres af børnefilmkonsulenten, som nu fik ansvar inden for Det Danske Filminstitut (spillefilm) og Statens Filmcentral (kort- og dokumentarfilm). Ved Filmlovrevisionen i 1989 blev området opprioriteret med yderligere en konsulent, så der i 1990'erne findes en børnefilmkonsulent på hver af de to institutioner.

Den enestående statsstøtte til film for børn og unge har medvirket til, at danske børnefilm er anset for at være nogle af verdens bedste. Danske børnefilm har vundet priser på festivaler over hele kloden, og da UNICEF i 1982 indstiftede en ny prestigegivende børnefilmpris, var vinderen Søren Kragh-Jacobsens Gummi Tarzan (1981) efter Ole Lund Kirkegaards bog.

Blandt nyere danske børnefilm er Natasha Arthys (f. 1969) Mirakel (2000) og Hans Fabian Wullenwebers (f. 1967) Klatretøsen (2002). Dansk børnefilm i 1980'erne og første halvdel af 1990'erne har også været præget af en række tegnefilm som fx Jannik Hastrups Samson og Sally (1984), Peter Madsens Valhalla (1986) og Flemming Quist Møller og Stefan Fjeldmarks (f. 1964) Jungledyret samt Fjeldmarks (med flere) Hjælp! Jeg er en fisk (2000) og den 3D-animerede Terkel i knibe (2004).

Parallelt med de ambitiøse enkelttitler er der dog blevet produceret kommercielle børnefilm, gerne i serieformat, som er løbet med et langt større publikum end de ovennævnte.

Her kan nævnes de tre Krumme-film (1991-94) efter manuskriptforlæg af Thøger Birkeland. Også genoplivningen af familefilmene om Min søsters børn (1966-71), indledt i 2001 og nu målrettet til et rent børnepublikum, og Far til fire - serien, indledt i 2005, har haft eksempelløs kassesucces, som kan konkurrere med de mest sete voksenfilm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig