kultfilm

Kultfilm, film, der i form og indhold adskiller sig fra mainstreamfilm ved at være sære eller smagsmæssigt outrerede, og som dyrkes af et publikum, der ser filmene igen og igen.

Begrebet vandt udbredelse i USA i 1970'erne som betegnelse for film, der var så mærkelige, ulækre eller uhyggelige, at de kun kunne vises efter midnat, fx George A. Romeros (f. 1940) horrorfilm Night of the Living Dead (1968), John Waters (f. 1946) "bad taste-film" Pink Flamingos (1972) og David Lynchs Eraserhead (1977).

I visse tilfælde lever publikum sig ind i filmene med kommentarer, citering af replikker og af og til en særlig ritualiseret adfærd, fx i forbindelse med Jim Sharmans (f. 1945) The Rocky Horror Picture Show (1975).

Betegnelsen bruges også om gamle filmperler, fx Michael Curtiz' Casablanca (1942), som nyder overdreven dyrkelse hos et særligt publikum. Siden er mange forskellige typer videofilm, der cirkulerer i små afgrænsede grupper, også blevet betegnet som kultfilm.

Mere kommercielle, men specielle film, fx Ridley Scotts Blade Runner (1982) og Quentin Tarantinos Pulp Fiction (1994), er ligeledes blevet kaldt kultfilm, hvilket kan siges at være en udvanding af begrebet.

Flere tv-serier har endvidere opnået kultagtig status, fx Batman (1966-68) og Star Trek (1966-69), der er blevet genstand for ironisk-kærlig dyrkelse, samt David Lynchs Twin Peaks (1991-92) og Lars von Triers Riget I-II (1994 og 1997).