Surrealisme - film, André Breton og hans kreds var dybt fascineret af den filmiske montages muligheder for uventede sammenbringninger. Salvador Dalí og Luis Buñuel chokerede borgerskabet med Un Chien andalou (1928, Den andalusiske Hund), en handlingsløs film, sammenholdt af seksuelle associationer.
Lige så stor forargelse vakte L'Age d'or (1930, Guldalderen), som Buñuel lavede alene. Også Germaine Dulacs (1882-1942) La Coquille et le clergyman (1927, Muslingen og præsten) og Jean Cocteaus meget personlige Le Sang d'un poète (1930, En Digters Blod) hører til periodens surrealistiske hovedværker.
Bevægelsen døde ud med tonefilmens fremkomst, men Buñuel forblev surrealist til det sidste, bl.a. med Le Charme discret de la bourgeoisie (1972, Borgerskabets diskrete charme) og Le Fantôme de la liberté (1974, Frihedens spøgelse).
Læs mere om surrealismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.