Det Danske Filmmuseum

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Det Danske Filmmuseum, statsligt filmarkiv med adresse i København. Filmmuseet blev oprettet i 1941 under ledelse af Ove Brusendorff og havde det formål at samle og sikre bevarelsen af film, fotos, bøger, tidsskrifter, plakater og andet dokumentationsmateriale om film samt at udbrede kendskabet til film ved forevisninger, udlån af bøger, udstillinger og (siden 1954) udgivelsen af tidsskriftet Kosmorama.

Museets samlinger er internationale og omfatter ca. 17.000 film produceret fra 1895 til i dag. Filmmuseet indeholder derudover ca. 50.000 bøger, ca. 1,8 mio. fotos, ca. 17.000 plakater og et stort antal programmer og avisudklip etc.

I forbindelse med Filmloven af 1996 blev Det Danske Filmmuseum nedlagt som selvstændig organisation og i 1997 lagt under den nye enhedsorganisation, Det Danske Filminstitut, i Filmhuset i København. Filmmuseets funktioner videreføres herefter med Filmhusets cinematek og museum med egen områdedirektør.

Cinemateket omfatter biografforevisninger, gennemsynsfaciliteter samt et medieaktivitetsområde for børn, mens museumsvirksomheden omfatter et filmarkiv og et bibliotek med bøger, tidsskrifter, plakater og andet arkivmateriale.

Om Det Danske Filmmuseum på Det Danske Filminstituts hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
MHansen
10/03/2013
Redaktionen
08/03/2013
Oprindelige forfattere
IbBo
29/01/2009
Monty
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki