Universal, amerikansk filmselskab, grundlagt i 1912 af Carl Laemmle (1867-1939). Efter en række ambitiøse film, bl.a. All Quiet on the Western Front (1930, Intet Nyt fra Vestfronten), satsede Universal mest på billige produktioner, især horrorfilm. I 1946 blev selskabet slået sammen med International Pictures til Universal-International, og fra 1950'erne gik det med stor succes ind i tv-produktion; i 1962 indgik det i underholdningskoncernen MCA. Det gamle studieareal i Hollywood, Universal City, opført i 1915, har siden 1970'erne fungeret som forlystelsespark. Blandt Universals største succeser er Steven Spielbergs Jaws (1975, Dødens gab) og E.T. (1982).
MCA blev i 1995 overtaget af Seagram-koncernen, som i 2000 indgik i Vivendi Universal.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki