Filmarkiv, samling af film, filmlitteratur, fotos, plakater, dokumentationsmateriale om film og evt. filmapparater og -effekter. Et filmarkiv af almennyttig karakter er en institution, der har til formål at indsamle, restaurere og bevare film, som er modtaget enten ved lovmæssig pligtaflevering eller ved aftaler med filmbranchen, samt at samle materiale om film med henblik på at gøre det offentligt tilgængeligt. I snævreste forstand kan et filmarkiv være en afdeling (production library) i et firma eller produktionsselskab inden for film og tv, hvor materialet er beregnet til interne formål og til at indgå i nye produktioner.

Tanken om at oprette filmarkiver er lige så gammel som filmen selv. I Danmark oprettedes i 1913 Arkiv for Film og Fonogrammer (senere under Nationalmuseet) på foranledning af grundlæggeren af Nordisk Films Kompagni, Ole Olsen, og journalisten Anker Kirkeby (1884-1957). Det rummede reportage- og dokumentarfilm.

Egentlige spillefilmarkiver opstod først i løbet af 1930'erne: I 1933 i Sverige, de følgende år i Storbritannien, USA, Tyskland, Italien og Frankrig, der i Paris huser et af verdens mest berømte filmarkiver, Cinémathèque française (1936). I 1938 stiftedes La Fédération internationale des archives du film (FIAF), der i 1995 har 106 filmarkiver fra hele verden som medlemmer. Danmark fik sit første spillefilmsarkiv i 1941. Se også Det Danske Filmmuseum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig