Palads Teatret, København.

.

Palads Teatret er en biograf i København, der i over 100 år har været et forlystelsescentrum og et vartegn for hovedstadens indbyggere. Det er et af verdens ældste delvist bevarede luksus-biografpaladser, som var et kulturhistorisk fænomen i årene 1910-40.

Det første Paladsteater 1912-1917

I 1912 åbnede filmpioneren Constantin Philipsen en biograf med navnet Palads Teatret i den nedlagte tidligere Hovedbanegård, som stod tom, efter at den nuværende Hovedbanegård året før var taget i brug.

Efter udenlandske forbilleder lod Philipsen den tidligere perronhal med buekonstrueret træloft ombygge til en storbiograf med plads til 1.780 publikummer og et orkester, der ledsagede filmene musikalsk.

Da den gamle hovedbanegård skulle nedrives, lejede Philipsen en grund på det tidligere rangerområde med henblik på opførelsen af en biografbygning, der var tegnet til formålet. Med Palads Teatret havde han demonstreret, at en storbiograf var en lukrativ forretning, og den var der interesserede købere til. I 1915 solgte Philipsen sine aktiver inklusive biografbevilling til et aktieselskab, der med Sophus Madsen som direktør realiserede planerne om et nyt, moderne Palads.

Den sidste forestilling i det oprindelige Palads fandt sted den 30. april 1917. Det var en reprise af en af biografens største publikumssucceser, den italienske storfilm Quo Vadis? (1913).

Det ny Palads

Palads Teatret ca. 1920
Postkort med Palads Teatret fra omkring 1920.
Palads Teatret ca. 1920
Af /Københavns Museum.
Statuen på Palads.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Det ny Paladsteater åbnede for offentligheden 26. januar 1918 med 1.937 sæder. Den iøjnefaldende, tårnprydede bygning var tegnet i nybarok palæstil af arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen.

Som modvægt til tårnet opførte billedhuggeren Kai Nielsen på stedet – det vil sige på taget – skulpturen Ursus kæmper med tyren, der siden blev belagt med bronze og i 1949 forgyldt. Den forestiller en hovedscene fra Quo Vadis?, hvor slaven Ursus besejrer en tyr i arenaen. Samtidig var skulpturen et symbol på filmen, der som kunstform havde måttet udstå en lignende svær brydekamp, før fordommene imod den som gøgleri blev overvundet.

En nyanlagt plads, Axeltorv, forbandt Paladsbiografen med andre historiske forlystelsesetablissementer. Overfor lå den i dag fredede Cirkusbygning, længere oppe revy-varietéen National Scala (hvor Axel Towers ligger i dag) og på den anden side af Vesterbrogade Tivolis hovedindgang. På stedet hvor den tidligere hovedbanegård og det første Palads havde ligget, mellem det nuværende Palads og Tivoli, opførtes Axelborg, som ligeledes er fredet.

Fra stumfilm til tonefilm

Palads Teatret har dannet ramme for adskillige kulturhistoriske begivenheder. Blandt andet vistes her film med og af de internationalt berømmede danske filmfolk Asta Nielsen og Carl Th. Dreyer. Fra 1921 var komponisten Jacob Gade et trækplaster som kapelmester for et 30-mands orkester. Hans verdensberømte Tango Jalousie blev skrevet til og uropført ved premieren på den amerikanske Zorro-film Don Q (1925). Det var også i Palads, at elektroingeniørerne Arnold Poulsen og Axel Petersen i 1923 præsenterede deres optiske tonefilmsystem, som den første danske tonefilm Præsten i Vejlby (1931) benyttede.

I 1926 overtog Carl Bauder aktiemajoriteten i Palads, og i 1929 blev biografen en del af Nordisk Film. I mange år var Palads premierebiograf for Nordisk-produktioner, heriblandt de populære Olsen-banden film. I Olsen-banden går amok (1973) forsøger Egon, Benny og Kjeld at stjæle kassebeholdningen efter weekendens sidste filmforestilling i Palads.

Multibiograf

Palads Teatret i København. 1988-89 blev bygningen dekoreret udvendig i klare pastelfarver af Paul Gernes.

.

I slutningen af 1970'erne var besøgstallet faldet, og løsningen blev at indrette Palads med flere mindre sale og større repertoire. Fra 1978 blev biografen ombygget til en af verdens første multibiografer med først 12, siden flere sale, hvorved der kunne spilles mellem 80 og 90 daglige forestillinger.

I 1989 blev bygningens facade bemalet i klare pastelfarver af Paul Gernes.

Trods flere ombygninger i årenes løb er Palads – navnlig i det højloftede midterparti med foyer, delvis reetableret (marmor)trappe og glastag, søjler, buer og hvælvinger – et fremtrædende vidnesbyrd om den tidlige biografkultur i Danmark såvel som den senere biografhistoriske udvikling.

Slots- og Kulturstyrelsen har afvist at frede bygningen, da den ikke vurderes at være i besiddelse af værdier af arkitektonisk eller kulturhistorisk karakter, som kan begrunde en fredning.

Siden 2017 har både Nordisk Film, der ejer bygningen, og DSB, der ejer grunden, haft planer om at rive Palads Teatret ned. Planerne har mødt folkelig modstand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Søren Lund

Kære Brian Petersen,
Du skriver at 'Ursus kæmper med tyren' blev belagt med bronze og i 1949 forgyldt. Disse oplysninger er interessante ift. en opgave jeg arbejder på om skulpturer, så vil jeg gerne spørge, om du vil sende mig kilderne til dette?
På forhånd tak,
Dbh

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig