Faktaboks

André Bazin
Født
1918
Død
1958

André Bazin, 1918-1958, fransk filmkritiker og -teoretiker. André Bazin gik ind for en filmisk realisme med udgangspunkt i den fotografisk gengivne virkelighed og ønskede at afsløre dennes iboende essens. Han priste bl.a. Jean Renoir, Orson Welles og de italienske neorealister for deres brug af lange indstillinger og dybdefokus, som han mente gav tilskueren større fortolkningsfrihed end montagefilm.

I 1951 var han med til at grundlægge tidsskriftet Cahiers du Cinéma og blev en slags faderfigur for den ny bølge, ikke mindst for Truffaut.

André Bazins væsentligste essays er samlet i firebindsværket Qu'est-ce que le cinéma? (1958-62).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig