filmkritik

filmkritik, journalistisk eller akademisk diskussion og vurdering af films underholdningsmæssige eller kunstneriske værdi. Dagbladskritikken opstod allerede ved filmens fremkomst i 1895. Den var journalistisk i kort form og orienteret mod filmenes og forevisningernes nyhedsværdi. Dagbladskritikkens anmeldelse, der genremæssigt almindeligvis befinder sig mellem forbrugervejledning, vurdering og nyhedsjournalistik, beskæftiger sig med én aktuel film ad gangen og findes i dag i aviser, i radio, på tv og på Internettet. Den interesserer sig ofte for skuespillerpræstationer og tager klart stilling for eller imod den omtalte film, som den kan give karakter med stjerner e.l. Det er en uskreven lov, at den ikke afslører filmens slutning.

Filmkritikkens anden hovedform, tidsskriftskritikken, offentliggøres normalt først, når filmen er taget af plakaten. Den har generelt karakter af et essay og ser den omtalte film i lyset af instruktørens samlede produktion, af dens forhold til andre film etc.

Tidsskriftskritikken vandt i Danmark indpas i 1930'erne med den akademiske, kulturradikale filmkritik, der med navne som Ole Palsbo, Knud Sønderby, Ebbe Neergaard og Carl Th. Dreyer førte filmkritikken fra den journalistiske anmeldelse til egentlig kulturkritik, sådan som det også blev set hos fx kritikeren Erik Ulrichsen i 1950'erne og 1960'erne.

Ved siden af den egentlige filmkritik har der siden 1910'erne eksisteret en omfattende populærlitteratur (fx skuespiller-monografier og fanblade) om film. Hertil kommer den filmanalytiske og -teoretiske litteratur (se filmteori), der i engelsksprogede kulturer ofte omtales som filmkritik.