Lola rennt, (ty. 'Lola løber'), tysk film fra 1998, instrueret af Tom Tykwer. Den hidsigt rødhårede Lola (Franka Potente) bliver ringet op af sin kæreste Manni (Moritz Bleibtreu). Manni skal aflevere 100.000 DM til en gangster, men har glemt pengene i en plastikpose i metroen. Manni har nu 20 minutter til at skaffe pengene, ellers bliver han slået ihjel.

Lolas opgave er nu at skaffe pengene på 20 minutter og derved frelse Manni fra den sikre død. Disse altafgørende 20 minutter bliver fortalt 3 gange med 3 forskellige pointer og udfald.

De tre løbesekvenser, hvor Lola i hæsblæsende tempo, og med højst forskellige pointer, løber gennem Berlins gader har opnået kultstatus. Filmen blev en international succes med sin rytmiske puls og utrolige energi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig