Titanic er en amerikansk film fra 1997, instrueret af James Cameron. I forbindelse med fundet af vraget af passagerskibet Titanic fortæller en gammel kvinde, der overlevede katastrofen, hvordan hun som ung (spillet af Kate Winslet) mødte kærligheden i form af en ung kunstner (Leonardo DiCaprio) om bord på oceanlineren.

Filmen, der effektfuldt kombinerer en skildring af de faktuelle begivenheder og personer ombord med det opdigtede kærlighedsmelodrama, blev en af filmhistoriens største succeser og modtog 11 Oscars.

I forbindelse med 100-året for Titanics forlis blev filmen i 2012 relanceret i en tre-d-version.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig