Aske og diamanter, Popiól i diament, polsk film, instrueret af Andrzej Wajda i 1958 efter roman af Jerzy Andrzejewski.

Filmen er fortalt i et kraftfuldt ekspressionistisk filmsprog, og den markerede et nybrud i østeuropæisk film. Midt under befrielsesjublen i 1945 skal en ung højreorienteret modstandsmand (spillet af Zbigniew Cybulski) likvidere en kommunistisk partisekretær, men efter likvideringen gribes han af tvivl og kommer tragisk af dage.

Cybulski opnåede med denne film en popularitet på højde med James Dean, men hans karriere sluttede brat ved en togulykke på Wrocław banegård i januar 1967.

Før Aske og Diamanter medvirkede han også i Andrzej Wajdas film Generation (1954). Wajdas film Ringen med den dobbelte Ørn (1993) tager tråden op efter Aske og Diamanter, hvor man i en barscene genskaber en af hændelserne i 1958 filmen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig