• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Annie Birgit Garde

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Annie Birgit Garde, indtil 1958 Annie Birgit Hansen, f. 1933, dansk skuespiller. Annie Birgit Garde debuterede som datteren i Molières Den indbildt sygeDet ny Teater i 1957 efter uddannelse på Privatteatrenes elevskole.

Siden er fulgt et stort antal roller på mange teatre både i det klassiske og det moderne repertoire og i den lettere musikalske genre. Væsentlige roller tæller bl.a. Angelique i Den indbildt syge, Sophie i Nei, Stephanie i Kaktusblomsten, Edith i Komedie i Grænselandet (også tv) og Mille i Limbo af Margareta Garpe (2004). Hun fik roller skrevet af Mette Winge, bl.a. i Et Augustmøde (2002), og i Søskende (2004), hvor hun spillede Thit Jensen.

Annie Birgit Garde har medvirket i flere film, bl.a. Altid ballade (1955) og Jeg elsker dig (1957); siden i bl.a. Soldaterkammerater, Charles tante (1959) og Sengekantfilmene (1970-76). Hun har desuden indtalt bøger og tegnefilm, holdt foredrag om teater og litteratur og afholdt kirkekoncerter og cabaret-underholdninger. Hun har udgivet cd´er med danske romancer og H.C. Andersens lyrik.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Annie Birgit Garde Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik