Birger Larsen, f. 1962, dansk filminstruktør. Larsen begyndte sin karriere som skuespiller i 1970'ernes ungdomsfilm. Hans debutfilm, Lad isbjørnene danse (1990), er en poetisk, hverdagsrealistisk film om en 12-årig drengs identitetskrise og splittelse i forhold til sin rigtige far og sin stedfar, der repræsenterer hhv. arbejderklassen og middelklassen. Filmen fik både Bodil og Robert som årets bedste. Med endnu en børne- og ungdomsfilm, Karlsvognen (1991), fortsatte Larsen temaet omkring den danske kernefamilies omskiftelige liv. Tv-spillet Længe leve friheden (1994) er ligeledes en poetisk hverdagsskildring, mens tv-krimi-føljetonen Frihedens skygge (1994) med Frits Helmuth i hovedrollen markerede et stil- og genreskift. Senere arbejder tæller bl.a. afsnit af tv-serierne Nikolaj og Julie (2002-03) og Forbrydelsen (2007), samt af den svensk-producerede Wallander-serie (2002).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki