Elia Kazan

© Gyldendal

Elia Kazan.

Elia Kazan, egl. Elia Kazantzoglou, 1909-2003, amerikansk filminstruktør og forfatter af græsk oprindelse. Elia Kazan var i 1930'erne skuespiller og teaterinstruktør, skabte sig et navn på Broadway i 1940'erne og var i 1947 medgrundlægger af Actors' Studio, hvor han formidlede Konstantin Stanislavskijs teorier om den fuldkomne psykiske og fysiske identifikation med rollen, den såkaldte Method Acting, som fik et gennembrud med hans opsætning af A Streetcar Named Desire (Omstigning til Paradis) på Broadway i 1947.

Marlon Brando havde hovedrollen og fik det atter i filmatiseringen i 1951, som betød metodens gennembrud på film og brød radikalt med tidligere tiders stjernetyper og 1940'ernes nøgternt dæmpede spillestil.

Derefter skabte Elia Kazans instruktion skelsættende skuespillerpræstationer i filmatiseringen af den amerikanske forfatter John Steinbecks roman East of Eden (1955, Øst for Paradis) med James Dean, i Baby Doll (1956) med Carroll Baker og Eli Wallach samt i Splendor in the Grass (1961, Feber i blodet) med Warren Beatty.

Blandt hans øvrige hovedværker er de samfundskritiske On The Waterfront (1954, I storbyens havn) om fagforeningstyranni og A Face in the Crowd (1957, Et ansigt i mængden) om medieskabte idoler. Begge film lå på linje med hans første og for den tid modige debatfilm Gentleman's Agreement (1947, Mand og mand imellem) om antisemitisme og Pinky (1949) om racehad.

I 1960'erne lavede Kazan de selvbiografiske America, America (1963) og The Arrangement (1969, Ordnede forhold) efter egne romaner.

Elia Kazan afsluttede instruktørkarrieren med F. Scott Fitzgerald-filmatiseringen The Last Tycoon (1976, Magtens Sødme), men fortsatte sit romanforfatterskab med bl.a. The Understudy (1975, Dubleanten), Acts of Love (1978, da. Drifter, 1979) og selvbiografien Elia Kazan: A Life (1988).