John Lasseter præsenterer Pixars animationsfilm Biler i Las Vegas 2006.
John Lasseter, f. 1957, amerikansk filminstruktør. Lasseter var med selskabet Pixar hovedkraft bag udviklingen af 3-D-animation, der først blev afprøvet i de korte Luxo Jr. (1986) og Tin Toy (1988). Toy Story (1995), den første helt computeranimerede spillefilm, blev et stort gennembrud for 3-D-animation som teknik. Lasseter skrev og instruerede også opfølgerne A Bug's Life (1998, Græsrødderne) og Toy Story 2 (1999), og han fortsatte som kreativ leder for selskabet og som producer på senere produktioner som Finding Nemo (2003, Find Nemo). Med Disneys fusion med Pixar i 2006 er Lasseter endvidere blevet leder af Disneys animationsafdeling. Han vendte tilbage til instruktørstolen med Cars (2006, Biler).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki