Faktaboks

Janus Billeskov Jansen

Jan Billeskov Jansen

Født
25. november 1951
Janus Billeskov Jansen.
Janus Billeskov Jansen i Tivoli Hotel & Congress Center 5. februar 2022 ved modtagelsen af Robertprisen som Årets klipper for filmen Flugt.
Janus Billeskov Jansen.
Af /Ritzau/Scanpix.

Janus Billeskov Jansen er en dansk filmklipper, en af de væsentligste klippere i dansk film siden 1970'erne.

Han har bl.a. klippet Nils Malmros' Drenge (1977) og Kundskabens træ (1981), og som fast klipper på Bille Augusts film har han bl.a. klippet Honning måne (1978), Pelle Erobreren (1987) og En sång för Martin (2001, på dansk En sang for Martin).

I 2022 modtog han Robertprisen som årets klipper for den animerede dokumentarfilm Flugt (2021), instrueret af Jonas Poher Rasmussen (f. 1981).

Initiativer vedrørende truede sprog

Siden 2001 har Janus Billeskov Jansen gennem UNESCO-initiativet Voices of the World været engageret i indsatsen for at bevare verdens truede sprog. I forbindelse hermed instruerede han i 2006 sammen med Signe Byrge Sørensen (f. 1970) to dokumentarfilm, I sproget er jeg om betydningen af verdens sproglige mangfoldighed og Kunsten at være mlabri, hvor nogle af verdens sidste talere af sproget mlabri på deres eget sprog fortæller om deres liv.

Familieforhold

Janus Billeskov Jansen er søn af litteraturforskeren F.J. Billeskov Jansen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig