Mads Mikkelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Mads Mikkelsen. Foto fra 2006.

Mads Mikkelsen. Foto fra 2006.

Mads Mikkelsen, Mads Dittmann Mikkelsen, f. 22.11.1965, dansk skuespiller, bror til Lars Mikkelsen.

Før Mads Mikkelsen blev skuespiller, var han professionel danser i 8 år. Han blev uddannet ved Aarhus Teater 1996 og har spillet rå, marginaliserede typer i film som Pusher (1996), Bleeder (1999), Blinkende lygter (2000) og Pusher 2 (2004).

Mikkelsen har også haft mere følsomme roller i En kort en lang (2001) og som kriminalbetjent Fischer i tv-serien Rejseholdet (2000-02). Han fik succes i Susanne Biers dramaer Elsker dig for evigt (2002) og Efter brylluppet (2006), viste komisk talent i De grønne slagtere (2002) og overbeviste som plaget præst i Adams æbler (2005).

Internationalt har Mads Mikkelsen fået succes som Tristan i King Arthur (2004, Kong Arthur), og han er skurk i James Bond-filmen Casino Royale (2006).

I 2009 høstede Mads Mikkelsen stor anerkendelse for sin hovedrolle i den tyske psykologiske thriller Die Tür. Han har desuden haft flere teaterroller.

Mads Mikkelsen modtog 2011 æresprisen European Achivement in World Cinema ved European Film Awards i Berlin for sin samlede filmiske indsats.

Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen ved Cannes Film Festival 2012.

Mads Mikkelsen modtog prisen for bedste mandlige skuespiller ved Cannes Fimfestival 2012 for rollen som Lucas i Thomas Vinterbergs film Jagten (2012). For samme rolle modtog han 2014 en Robert i kategorien Årets mandlige hovedrolle og samme år en Bodil i kategorien Bedste mandlige hovedrolle. Jagten fortæller om, hvordan vores frygt, for at vores kære lider overlast, kan sende os direkte tilbage til middelalderens heksejagter.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Mads Mikkelsen i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
02/02/2014
MHansen
27/05/2013
Redaktionen
28/05/2012
Oprindelige forfattere
LJuhl
01/02/2009
PSch
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki