Marcel Ophuls, Marcel Ophüls, f. 1927, fransk dokumentarfilminstruktør, født i Tyskland; søn af Max Ophuls. Marcel Ophuls blev fransk statsborger 1938, tog siden til Hollywood, men vendte i 1950 tilbage til Frankrig. Efter et par spillefilm fik han sit gennembrud med dokumentarfilmen Le Chagrin et la pitié (1971, Nabohuset) om franskmændene under besættelsen. Blandt hans senere film er Hotel Terminus (1988) om processen mod den nazistiske krigsforbryder Klaus Barbie (1913-91) og hans liv efter krigen.