Francesco Rosi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Francesco Rosi, f. 1922, italiensk filminstruktør. Efter at have været assistent for bl.a. Visconti under neorealismen debuterede Rosi som instruktør med La sfida (1958, Udfordringen), om den napolitanske forbryderorganisation Camorra. I 1960'erne fortsatte han med at lave film om magten og dens uigennemskuelighed, oftest i en dokumentarismeefterlignende stil, især Salvatore Giuliano (1961, Banditten Salvatore), om politiske intriger omkring et mord på en siciliansk banditleder, Le mani sulla città (1963, Bolighajen), om boligspekulation, Il momento della verità (1965, Nådestødet), om udbytning af en tyrefægter fra små kår. I krigsfilmen Uomini contro (1970, Ingenmandsland), der skildrer, hvordan menige soldater sendes i døden af forskruede officerer under 1. Verdenskrig, og den politiske thriller Cadaveri eccellenti (1976, Magten og dens pris), om en række mord på undersøgelsesdommere, forenede Rosi engagementet med en mere poleret stil. Siden de visuelt skønmalende publikumssucceser Carmen (1984) og Cronaca di una morte annunciata (1987, Historien om et bebudet mord), efter Gabriel García Márquez' roman, har Rosis politiske engagement været mindre iøjnefaldende.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
EJoer
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki