Francesco Rosi

Francesco Rosi, f. 1922, italiensk filminstruktør. Efter at have været assistent for bl.a. Visconti under neorealismen debuterede Rosi som instruktør med La sfida (1958, Udfordringen), om den napolitanske forbryderorganisation Camorra. I 1960'erne fortsatte han med at lave film om magten og dens uigennemskuelighed, oftest i en dokumentarismeefterlignende stil, især Salvatore Giuliano (1961, Banditten Salvatore), om politiske intriger omkring et mord på en siciliansk banditleder, Le mani sulla città (1963, Bolighajen), om boligspekulation, Il momento della verità (1965, Nådestødet), om udbytning af en tyrefægter fra små kår. I krigsfilmen Uomini contro (1970, Ingenmandsland), der skildrer, hvordan menige soldater sendes i døden af forskruede officerer under 1. Verdenskrig, og den politiske thriller Cadaveri eccellenti (1976, Magten og dens pris), om en række mord på undersøgelsesdommere, forenede Rosi engagementet med en mere poleret stil. Siden de visuelt skønmalende publikumssucceser Carmen (1984) og Cronaca di una morte annunciata (1987, Historien om et bebudet mord), efter Gabriel García Márquez' roman, har Rosis politiske engagement været mindre iøjnefaldende.