Faktaboks

Wolfgang Staudte
Født
1906
Død
1984

Wolfgang Staudte, 1906-1984, tysk filminstruktør. Staudte lavede i det russisk besatte Tyskland den første tyske spillefilm efter 2. Verdenskrig, Die Mörder sind unter uns (1946, Morderne er iblandt os).

I DDR lavede han den ubarmhjertigt satiriske Der Untertan (1951, Kejserens undersåt) om kejsertidens autoritetsdyrkelse som forudsætning for nazismen, og i Vesttyskland bl.a. Rosen für den Staatsanwalt (1959, Roser til anklageren), Kirmes (1960) og Herrenpartie (1964, Byen uden mænd), alle opgør med nazismen og dens følger. Siden lavede han en lang række tv-produktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig