Faktaboks

Bent Christensen
Født
1929
Død
1992

Bent Christensen, 1929-1992, dansk film- og tv-instruktør, filmproducent og skuespiller. Bent Christensens centrale kunstneriske indsats var samarbejdet med forfatteren Leif Panduro og rollen som producent af en række nye danske film i 1960'erne; bl.a. to film, som han selv instruerede: Harry og kammertjeneren (1961), der er en moderne myte i folkekomediens form med Osvald Helmuth og Ebbe Rode i de to store roller, og Naboerne (1966), hvor stormagtskonflikter spejles i en absurd nabostrid.

På tv var Bent Christensen medforfatter til en række originale danske krimi-serier, fx Smuglerne (1970-71) og En by i provinsen (1977-80), som han selv instruerede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig