Faktaboks

René Clément
Født
1913
Død
1996

René Clément, 1913-1996, fransk filminstruktør. René Clément er uddannet arkitekt og eksperimenterede tidligt med dokumentarfilmgenren. Denne baggrund prægede den halvdokumentariske spillefilmdebut La Bataille du rail (1946, Kampen om Jernbanerne), som med omhyggelig præcision rekonstruerede autentiske begivenheder fra modstandskampen. Hovedværket, den prisbelønnede Jeux interdits (1952, Forbudte lege), havde også baggrund i krigen, her afspejlet i to børns dødsbesættelse.

Trods et par vellykkede filmatiseringer, bl.a. Gervaise (1956) efter Émile Zolas roman L'Assommoir (1876-77), har René Clément ikke siden haft den store succes og har sidst i sin karriere udelukkende deltaget i internationale co-produktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig