Faktaboks

Paolo Taviani
Født
8. november 1931, San Miniato, Italien
Død
29. februar 2024, Rom, Italien

Paolo Taviani var en italiensk filminstruktør. Han var bror til Vittorio Taviani.

I en videreførelse af neorealismen specialiserede de to brødre sig i både magiske og politisk engagerede beretninger om de italienske landarbejderes historie. Hovedværker er Padre Padrone (1977, Min fader, min herre), om Gavino Leddas vej fra sardisk fårehyrde til sprogforsker, La notte di San Lorenzo (1982, San Lorenzo natten), om en fascistisk massakre i 1944, og Good Morning Babilonia (1987, Godmorgen, Babylon), om to brødre, der rejser til Hollywood og medvirker i D.W. Griffiths storfilm Intolerance. I 1996 kom Goethe-filmatiseringen Le Affinità elettive (Valgslægtskaber).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig