Faktaboks

Mel Brooks

Melvin Kaminsky

Født
28. juni 1926

Mel Brooks. Foto fra 2006.

.

Mel Brooks er en amerikansk skuespiller, filminstruktør og -producent, gift med skuespilleren Anne Bancroft.

Oprindelig var Mel Brooks standupkomiker og forfatter på tv-serier som Your Show of Shows og Get Smart. Han slog igennem som instruktør med filmen The Producers (1968, Forår for Hitler).

Mel Brooks' humor er ofte groft provokerende og bygger på en solid jødisk-amerikansk tradition. Han har ikke overgået sine 1970'er-succeser Blazing Saddles (1974, Sheriffen skyder på det hele), Young Frankenstein (1974, Frankenstein junior) og Silent Movie (1976), hvor han veloplagt parodierer westerns, horrorfilm og stumfilmfarcer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig