Faktaboks

Sergej Eisenstein

Sergej Mikhajlovitj Eisenstein

Født
23. januar 1898
Død
10. februar 1948

Sergej Eisenstein, 1929.

.

Sergej Eisenstein var en russisk filminstruktør og en af filmkunstens centrale skikkelser.

Sergej Eisenstein læste til ingeniør, men hans studier blev afbrudt af krigstjeneste i 1. Verdenskrig, og under Den Russiske Revolution blev han tiltrukket af politisk teater.

Han blev en central skikkelse i det revolutionære avantgardeteater, hvor han virkede som assistent for instruktøren Vsevolod Mejerkhold og var scenograf og instruktør for Proletkult, bl.a. i samarbejde med dramatikeren Sergej Tretjakov. Eisensteins første film, Glumovs Dagbog (1923), var således et kort indslag i en teaterforestilling.

I den sidste halvdel af 1920'erne skabte Eisenstein fire store stumfilm, der blev skelsættende for moderne filmkunst. De viste nye veje for filmsproget, først og fremmest gennem en bevidst udforskning af montagens muligheder som filmæstetisk udtryksmiddel. Han arbejdede bl.a. med den såkaldte attraktionsmontage, der skaber betydninger ved kontrasterende sammenstillinger af filmsekvenser.

De fire stumfilm var storstilet revolutionær kunst med rødder i modernismen: Strejke (1925) om en strejke, der brutalt slås ned af myndighederne, hovedværket Panserkrydseren Potemkin (1925) om et mytteri i Sortehavsflåden under revolterne i 1905, Oktober (1928) om Oktoberrevolutionen og stormen på Vinterpaladset i 1917, og Gammelt og nyt (1929) om kollektivisering og modernisering af landbruget.

De raffinerede filmæstetiske virkemidler var dog vanskeligt tilgængelige for det store publikum, og med 1930'ernes stalinistiske kulturpolitik, der satte den socialistiske realisme i centrum, blev montagestilen fordømt som formalisme.

Film instrueret af Sergej Eisenstein

år titel
1925 Statjka/Strejke
1925 Bronenosec Potjomkin/Panserkrydseren Potemkin
1928 Oktjabr/Oktober
1929 Staroje i novoje (Generalnaja linija)/Gammelt og nyt (Generallinjen)
1931 ¡Que Viva Mexico!/Viva Mexico (ikke fuldendt)
1937 Bezjin lug/Bezjin-Engen (ikke udsendt, rekonstruktion 1967)
1938 Aleksandr Nevskij/Aleksander Nevskij
1945 Ivan Groznyj I/Ivan den Grusomme I
1946 Ivan Groznyj II/Ivan den Grusomme II (udsendt 1958)

Sergej Eisenstein besøgte i 1929-1932 Vesteuropa og USA, hvor han fik kontakt med en lang række af tidens store kunstnere. En række Hollywood-projekter blev afvist, og han gik i gang med en film om Mexico, ¡Que Viva Mexico! (1931, Viva Mexico), privat finansieret af forfatteren Upton Sinclair, der dog midtvejs trak sin støtte tilbage. Projektet kuldsejlede, og materialet blev udsendt i forskellige uautoriserede redigeringer.

Efter hjemkomsten fortsatte modgangen. Den aldrig udsendte Bezjin-Engen (1937, delvis rekonstrueret 1967) skildrede kollektiviseringen af landbruget på en måde, der mishagede censuren, og under indtryk af udrensningerne under Stalin erkendte Eisenstein offentligt sine fejltagelser og fik lov til at instruere en ny film.

Det historiske drama Aleksander Nevskij (1938) havde klar adresse til den nazistiske trussel og blev et stort comeback for Eisenstein, som blev belønnet med både Lenin-ordenen og Stalin-prisen. Stumfilmenes fragmenterede montagestil og kollektive dramaturgi var nu afløst af storslået monumentalitet og en dramatisk koncentration omkring en enkelt magtfuld hovedperson.

Filmen var også begyndelsen på et frugtbart samarbejde med komponisten Sergej Prokofjev. Under 2. Verdenskrig arbejdede Eisenstein på et nyt historisk projekt i samme stil, en trilogi om zar Ivan den Grusomme. Første del blev en succes i 1945, men anden del vakte Stalins mishag og blev henlagt (udsendt 1958), og tredje del blev aldrig realiseret.

Foruden filmene og en stor produktion af tegninger efterlod Sergej Eisenstein sig en lang række skrifter, der fik betydelig indflydelse på den filmteoretiske debat; på engelsk findes bl.a. The Film Sense (1942) og Film Form (1949); på dansk findes Udvalgte skrifter (1972).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig