Francesco Rosi, 15.11.1922-10.1.2015, italiensk filminstruktør. Efter at have været assistent for bl.a. Luchino Visconti under neorealismen debuterede Francesco Rosi som instruktør med La sfida (1958, Udfordringen), om den napolitanske forbryderorganisation Camorra.
I 1960'erne fortsatte Francesco Rosi med at lave film om magten og dens uigennemskuelighed, oftest i en dokumentarismeefterlignende stil, især Salvatore Giuliano (1961, Banditten Salvatore), om politiske intriger omkring et mord på en siciliansk banditleder, Le mani sulla città (1963, Bolighajen), om boligspekulation, Il momento della verità (1965, Nådestødet), om udbytning af en tyrefægter fra små kår.
I krigsfilmen Uomini contro (1970, Ingenmandsland), der skildrer, hvordan menige soldater sendes i døden af forskruede officerer under 1. Verdenskrig, og den politiske thriller Cadaveri eccellenti (1976, Magten og dens pris), om en række mord på undersøgelsesdommere, forenede Rosi engagementet med en mere poleret stil.
Efter de visuelt skønmalende publikumssucceser Carmen (1984) med bl.a. Plácido Domingo og Cronaca di una morte annunciata (1987, Historien om et bebudet mord), efter Gabriel García Márquez' roman, var Francesco Rosis politiske engagement mindre iøjnefaldende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.