Gus Van Sant, f. 1952, amerikansk filminstruktør. Gus Van Sants film fokuserer ofte på marginaliserede personer, bl.a. Drugstore Cowboy (1989), gennembrudsfilmen My Own Private Idaho (1991) om en trækkerdreng og succesen Good Will Hunting (1997) om en utilpasset slagsbror, der viser sig at være et matematisk geni.
Desuden har Gus Van Sant lavet thrillerne To Die For (1995) og Psycho (1998), sidstnævnte er en nøje genindspilning af Alfred Hitchcocks gyser.
1985 | Mala Noche/Smertende nat |
---|---|
1989 | Drugstore Cowboy |
1991 | My Own Private Idaho |
1993 | Even Cowgirls Get the Blues |
1995 | To Die For |
1997 | Good Will Hunting |
1998 | Psycho |
2000 | Finding Forrester |
2002 | Gerry |
2003 | Elephant |
2005 | Last Days |
2007 | Paranoid Park |
2008 | Milk |
2011 | Restless |
2012 | Promised Land |
Elephant (2003), der vandt Den Gyldne Palme i Cannes, er en stilfærdigt registrerende skildring af en high school-massakre, mens Last Days (2005) skildrer en Kurt Cobain-inspireret rockmusikers sidste dage.
Milk (2008) fortæller nøgternt om den myrdede borgerrettighedsforkæmper Harvey Milk (1930-78).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.