Tilda Swinton

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Tilda Swinton.

Tilda Swinton.

Tilda Swinton, Katherine Matilda Swinton, f. 5.11.1960, britisk-skotsk skuespiller. Efter en universitetsgrad i engelsk litteratur på Cambridge University i 1983 indledte Tilda Swinton i 1985 sit skelsættende samarbejde med den britiske filmskaber Derek Jarman. Dette varede de sidste ni år af Jarmans liv og hun medvirkede i flere af hans produktioner bl.a. Caravaggio (1986) og Wittgenstein (1993).
Tilda Swintons offentlige gennembrud fandt sted med filmatiseringen af Virginia Woolfs roman Orlando (1992), i samarbejde med den britiske instruktør Sally Potter (f.1949).

Isnende var hendes ikoniske hvide heks i Adam Adamsons (f.1966) filmatisering af C.S. Lewis' Narnia krønike: The Lion, the Witch and the Wardrobe (2005). I 2007 modtog hun en Oscar for bedste kvindelige birolle i Michael Clayton (2007), instrueret af den amerikanske instruktør Tony Gilroy (f.1956). I 2009 var Tilda Swinton, som den russiskfødte Emma, midtpunkt i italienske Luca Guadagninos (f.1971) hyperæstetiske kærligheds-og familidrama Io sono l'amore (I am Love); en film, hun selv var co-producer på.

I 2011 leverede Tilda Swinton en hudløs præstation som moderen til en teenagedreng der iscenesætter en skolemassakre i den skotske instruktør Lynne Ramseys (f.1969) We Need to Talk About Kevin, indsatsen blev da også kronet med prisen for bedste kvindelige hovedrolle ved European Film Awards i Berlin (2011).

Tilda Swintons kendemærke er en udpræget sans for det bizarre og enestående og hun har igennem sin karriere stort set undgået mainstreamfilm og ses som regel i eksperimenterende grænseoverskridende roller. Hendes begavelse samt hendes umaskerede og aristokratisk androgyne og myndelignende fremtoning gør hende til noget sjældent unikt indenfor filmbranchen. I 2003 dedikerede modeskaberne Viktor & Rolf en kollektion til Tilda Swinton.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
21/02/2013
MHansen
07/01/2013
Redaktionen
29/10/2012
Oprindelig forfatter
UrsFu
24/05/2010

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki