Humphrey Bogart

© Gyldendal

Humphrey Bogart. Cigaretten blev en uundværlig del af især 1940'ernes særlige Hollywoodmyte om manden, på én gang hårdkogt og følsom, vittig og fåmælt, som han spilledes af Bogart med cigaretten i mundvigen, vippende som potensbarometer.

Humphrey Bogart, 1899-1957, amerikansk skuespiller. Ingen skuespiller fra Hollywoods storhedstid overstråler i dag Humphrey Bogart, men hans karriere kom kun langsomt i gang. Han spillede mindre roller på teatret i 1920'erne og kom 1930 til Hollywood, hvor han fik sit gennembrud som gangsteren i The Petrified Forest (1936, Den forstenede skov), en rolle, han også havde spillet på teatret.

Herefter havde han en række gangsterroller, men først da han i sine roller kom på den rigtige side af loven, blev han "den rigtige Bogart": en sej individualist og romantisk barsk idealist på oprydning i en korrupt verden.

I The Maltese Falcon (1941, Ridderfalken) grundlagde han den mørke storbys cottoncoat-klædte privatdetektiv med de sarkastiske replikker bag et snerrende ulvesmil. Figuren blev klassisk og en model for de fleste af genrens typer siden hen. Selv varierede han rollen med større følsomhed i The Big Sleep (1946, Sternwood mysteriet), hvor han også videreførte det erotisk underfundige samspil med sin kone Lauren Bacall fra To Have and Have Not (1945, At have og ikke have).

© Warner Bros/Venligst udlånt af DFI/Billed- og Plakatarkivet

Humphrey Bogart. Plakat til filmen Casablanca.

Den definitive Bogartfilm blev Casablanca (1942), hvor den store romantiske gestus og Humphrey Bogarts ædle enspænder gik op i melodramaets højere enhed. Desuden bidrager guldgraveren i The Treasure of the Sierra Madre (1948, Tre mand søger guld), den godmodigt forsumpede flodbådsskipper i African Queen (1951, Afrikas dronning) og den mentalt forstyrrede kaptajn i The Caine Mutiny (1954, Mytteriet på Caine) til portrættet af en filmstjerne, der ud over at personificere en periode og dens stil havde et tidløst og nuanceret karakteriseringstalent.

Talrige tv-repriser har både befæstet og forøget hans popularitet, og Woody Allens skuespil Play It Again, Sam, filmatiseret som Mig og Bogart (1972), var en hyldest til Bogart-mytens monumentale status.