Laurence Fishburne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Læs også
• Marilyn Monroe
• Charles Chaplin
• Gøg og Gokke

Det er de mest læste artikler i emnet Skuespillere - USA
Til forsiden
Laurence Fishburne. Foto fra 2006.

Laurence Fishburne. Foto fra 2006.

Laurence Fishburne, Laurence J. Fishburne III, f. 30.7.1961, amerikansk skuespiller. Laurence Fishburne blev født i Augusta, Georgia, men flyttede efter forældrenes skilsmisse med sin mor til New York, hvor han med afsæt i teatret allerede kom til at spille med i en soap opera i 1973.

Det førte til en rolle som meget ung soldat i Francis Ford Coppolas store Vietnamkrigsepos Apocalypse Now (1979, Dommedag nu), flere optrædener i tv-serier og yderligere deltagelse i Francis Ford Coppolas Rumble Fish (1983, Motorcykeldrengen) og Cotton Club (1984) samt Steven Spielbergs The Colour Purple (1985, Farven lilla) efter Alice Walkers roman.

De følgende år spillede Laurence Fishburne et væld af større og mindre roller på tv og i film, samtidig med at han fortsat optrådte på teatret, inden han fik et større gennembrud i John Singletons (f. 6.2.1968) ghettoskildring Boyz n the Hood (1991). Det blev afsættet til store roller i bl.a. Tina Turner-portrættet What’s Love Got to Do with It (1993), hvor han blev Oscar-nomineret for rollen som den tyranniske ægtemand Ike Turner (1931-2007), Othello (1995) efter William Shakespeare og thrilleren Just Cause (1995).

Med sin fremstilling af faderskikkelsen Morpheus i Wachowski-brødrenes populære science fiction-trilogi, The Matrix (1999), The Matrix Reloaded (2003) og The Matrix Revolutions (2003), cementerede Laurence Fishburne sin position som en af Hollywoods myndige og karismatiske støttepiller.

Han har siden spillet med i bl.a. Clint Eastwoods drama Mystic River (2003), actionthrilleren Mission: Impossible III (2006), Five Fingers (2006) og har desuden haft den ledende hovedrolle 2008-11 i den populære tv-krimiserie CSI: Crime Scene Investigation.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Laurence Fishburne. Foto fra 2006.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
27/07/2011
Oprindelig forfatter
Redaktionen
27/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki