Marx Brothers

Marx Brothers, amerikansk komikergruppe, der oprindelig bestod af fem brødre, Chico (egl. Leonard, 1886-1961), Harpo (egl. Adolph, men kendt som Arthur, 1888-1964), Groucho (egl. Julius Henry, 1890-1977), Gummo (egl. Milton, 1893-1977) og Zeppo (egl. Herbert, 1901-79) Marx.

Brødrene, der var sønner af en jødisk skrædder i New York, begyndte tidligt at optræde med musikalske varieténumre, bl.a. sammen med deres mor, men de slog først igennem, da de gik over til regulær farce med musikalske indslag. I 1924 fik de debut på Broadway i musicalen I'll Say She Is; Gummo havde da allerede forladt truppen.

Med stykkerne The Cocoanuts (1925) og Animal Crackers (1928) skabte Marx Brothers deres uforlignelige, vitale komediestil, som ofte trodsede enhver handlingsmæssig logik og var dybt antiautoritær. Stykkerne opnåede stor succes og dannede grundlag for brødrenes to første spillefilm i hhv. 1929 og 1930.

De 13 Marx Brothers-film, som blev indspillet 1929-49, var gennemsyret af anarkistisk humor, tilsidesættelse af al dramatisk rimelighed og vanvittige, næsten uoversættelige dialoger, ofte krydret med groteske grovheder, der ikke sjældent gik ud over skuespilleren Margaret Dumont (1889-1965).

Stilen er blevet beskrevet som surrealistisk, måske pga. det kronologiske sammenfald med surrealismen inden for billedkunsten, men den peger snarere frem mod 1950'ernes absurde teater, der tydeligt hentede inspiration hos Marx Brothers.

Groucho, der var den styrende i sammenspillet, optrådte med stor cigar, påmalet overskæg, sammenbøjet gang og en slagfærdig, ofte dybt uforskammet replik.

Harpo mælede aldrig et ord, men hans engleansigt udtrykte drilagtig galskab, når han brød destruktivt ind i andres gøremål eller jagtede blondiner; han akkompagnerede ofte sig selv med båthorn og spillede desuden ekvilibristisk på harpe.

Chico var iført et tyrolerlignende kostume, selvom hans accent næsten uvægerligt var italiensk; hans åndelige rækkevidde var begrænset, men han var en stor klavervirtuos.

Zeppo medvirkede kun i de fem første film og da i blege romantiske roller. Af filmene fremstår Duck Soup (1933, En tosset Diktator) og A Night at the Opera (1935, Halløj i Operaen) som særlig rendyrkede eksempler på en humor, der var enestående, og hvis lige ikke er set siden.

Hvor de andre brødre stort set indstillede deres karrierer efter 1949, fortsatte Groucho med stor succes som radio- og tv-vært, bl.a. i quizprogrammet You Bet Your Life (1950-61), og udgav tre bind erindringer.