Faktaboks

Dennis Hopper

Dennis Lee Hopper

Født
17. maj 1936
Død
10. maj 2010

Dennis Hopper. Foto fra 2007.

.

Dennis Hopper var en amerikansk skuespiller og instruktør.

Dennis Hopper indledte sin lange karriere, der omfattede over 200 film, med at indtage biroller ved siden af bl.a. James Dean og opdyrkede her et image som uberegnelig rebel.

I 1969 brød Dennis Hopper igennem som instruktør med generationsfilmen Easy Rider, som han også selv spillede med i, men havde siden kun sporadiske, men dog vigtige roller i 1970'erne i fx Wim Wenders' Der amerikanische Freund (1976, Den amerikanske ven) og som den maniske fotograf i Francis Ford Coppolas Apocalypse Now (1979, Dommedag nu).

I 1980'erne og 1990'erne fik Dennis Hopper et nyt gennembrud i rollefaget som psykopatisk skurk i bl.a. David Lynchs Blue Velvet (1986) og actionsuccesen Speed (1994). I den sidste del af sin karriere medvirkede han tillige i tv-serier som 24 Hours (24 timer) 2002, E-Ring 2005-06 og Crash 2008-09.

Dennis Hopper instruerede tillige et par træfsikre underholdningsfilm som politifilmen Colors (1988) og sydstatsdramaet The Hot Spot (1990).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig