Gene Kelly var en amerikansk danser, koreograf, skuespiller og instruktør, en af hovedkræfterne i musicalens guldalder 1945-55.
Gene Kelly prægede genren med sin atletiske, idérige og jazzballetprægede dans, først som skuespiller i Anchors Aweigh (1945, Orlov i Hollywood) og The Pirate (1948, Sørøveren), derefter også som instruktør sammen med Stanley Donen i On the Town (1949, Sømænd på vulkaner), der bragte dansen fra studiet ud i storbyen, Singin' in the Rain (1952, Syng i sol og regn) og It's Always Fair Weather (1955, På gensyn, gutter).
Berømt er også hans finaleballet til George Gershwins musik i An American in Paris (1951, En amerikaner i Paris).
Gene Kelly havde siden også alvorlige roller, fx i Inherit the Wind (1959, Solen stod stille), men vendte tilbage som musicalinstruktør med Hello, Dolly! (1969).
I en filmdialog i Lulu on the Bridge (1998) har forfatteren Paul Auster ladet to af sine personer blive enige om, at selve nummeret "Singin' in the Rain" i filmen af samme navn er noget af det bedste og smukkeste, der nogensinde er blevet skabt af en amerikaner – på niveau med Uafhængighedserklæringen og Herman Melvilles roman Moby-Dick.
Uanset det finurlige eller søgte i sammenligningen er replikskiftet repræsentativt for manges syn på dette højdepunkt i Gene Kellys karriere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.