Faktaboks

Harold Lloyd

Harold Clayton Lloyd

Født
20. april 1893
Død
8. marts 1971
Harold Lloyd

Harold Lloyd. Foto fra 1924.

Harold Lloyd var en amerikansk filmkomiker. Harold Lloyd debuterede som statist i 1912 og medvirkede fra 1913 på skift hos Mack Sennett og Hal Roach i langt over 100 korte farcer. Hans første succes blev figuren Lonesome Luke, en Chaplin-pastiche.

I 1917 opfandt han "brillefyren", en pæn, bebrillet ung mand, ofte genert og distræt, men energisk og adræt og altid rodet ind i halsbrækkende begivenheder. Harold Lloyd holdt fast ved denne figur i resten af sin karriere og gik fra 1921 over til spillefilm; de bedste, fx Safety Last (1923, Paa Vej til den syvende Himmel) og For Heaven's Sake (1926, For Himlens Skyld), har bevaret klassikerstatus. Efter tonefilmens indførelse sygnede hans karriere hen, men inden da var han blevet en af Hollywoods rigeste mænd.

Harold Lloyd modtog en Æresoscar i 1952.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig