Robert Redford er en amerikansk filmskuespiller og -instruktør.
Robert Redford har skiftet mellem romantiske roller i fx The Way We Were (1973, Vore bedste år), Out of Africa (1985, Mit Afrika), Up Close & Personal (1996) og The Horse Whisperer (1998, Hestehviskeren), som han også instruerede, og kritisk tegnede heltefigurer i Downhill Racer (1969, Der er koldt på toppen), The Candidate (1972, Stem på McKay), Three Days of the Condor (1975, 3 døgn for Condor), The Natural (1984, Den bedste) og Spy Game (2001).
Blandt Redfords populæreste film er desuden Butch Cassidy and the Sundance Kid (1969), der gav ham stjernestatus, The Sting (1973, Sidste stik) og All the President's Men (1976, Alle præsidentens mænd).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.