Faktaboks

Hugh Laurie
Født
11. juni 1959

Hugh Laurie. Foto fra 2008.

.

Hugh Laurie, f. 11.6.1959, britisk skuespiller og tv-komiker. Igennem 1980'erne og -90'erne arbejdede Hugh Laurie sammen med sin gode ven og komikermakker Stephen Fry (f. 24.8.1957) i en række tv-serier i komediegenren som There's nothing to worry about (1982), Alfresco (1983-84), Blackadder-serien/Den Sorte Snog (1986-89) sammen med Rowan Atkinson, A bit of Fry and Laurie (1987-95) og Jeeves & Wooster (1990-93) efter P.G. Wodehouses romaner, hvor Laurie spiller den upraktiske gentleman Bertie Wooster, der igen og igen må reddes ud af pinlige situationer af butleren Jeeves.

Blandt Hugh Lauries filmoptrædender er Peters venner (1992), Fornuft og følelse (1995), Lånerne (1997) og Street Kings (2008).

Det er dog den amerikanske tv-serie House (2004-11), som har givet Hugh Laurie international stjernestatus. Rollen som den usympatiske, men geniale læge dr. Gregory House har indbragt ham en række priser: Satellite Awards (2005, 2006), Television Critics Association Awards (2005, 2006), Golden Globe (2006, 2007), Teen Choice Awards (2007), Screen Actors Guild Awards (2007, 2009) og People's Choice Awards (2009).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig