Judi Dench, f. 1934, britisk skuespiller med en lang teaterkarriere i det klassiske repertoire. Judi Dench har endvidere bl.a. haft roller i filmene Four in the Morning (1966), Wetherby (1985), A Handful of Dust (1988, En håndfuld støv), Hamlet (1996), Shakespeare in Love (1998), der gav hende en Oscar, Chocolat (2000) og Iris (2001). Siden GoldenEye (1995) har hun været fast tilknyttet James Bond-serien som M. Hun har desuden haft mange roller på tv, hvortil hun i 1989 instruerede en version af Look Back in Anger (Ung vrede). Judi Dench blev i 1988 adlet dame.
Judi Dench
Faktaboks
Judi Dench
- Født
- 1934
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.