Faktaboks

Klaus Kinski
Født
18. oktober 1926
Død
23. november 1991

Klaus Kinski, Klaus Günther Nakszyński, 18.10.1926-23.11.1991, tysk skuespiller; far til Nastassja Kinski. Efter teaterarbejde i Berlin spillede Klaus Kinski fra 1948 med i mere end 100 film.

Med sine maniske øjne og sit iltre temperament fik Klaus Kinski ofte roller som geni, fantast eller galning, fx i Dr. Zhivago (1965, Dr. Zivago), Jack the Ripper (1976), Paganini (1989), som han selv instruerede, og i Werner Herzogs film, fx Aguirre, der Zorn Gottes (1972, Aguirre, den gale erobrer), Nosferatu (1978) og Cobra Verde (1987).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig