Peter Lorre

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Peter Lorre, egl. Laszlo Löwenstein, 1904-1964, ungarsk skuespiller. Lorre kunne med sit runde hoved, sine udstående øjne og sin kælne stemme balancere mellem det barnligt uskyldige og det dæmoniske. Han havde en kort, men opsigtsvækkende teaterkarriere i Berlin, hvor han prægede en række tidstypiske, senere klassiske forestillinger som Marieluise Fleissers (1901-74) Pioniere in Ingolstadt (1929), Brechts Mann ist Mann (1931) og Ödön von Horváths Geschichten aus dem Wiener Wald (1931). Lorre fik sit filmgennembrud som psykopatisk barnemorder i Fritz Langs M (1931). I 1935 kom han til Hollywood og blev især kendt for sine biroller i Bogart-filmene The Maltese Falcon (1941, Ridderfalken), Casablanca (1942) og Passage to Marseille (1944, Mænd uden fædreland). Han skrev og instruerede den ekspressionistiske Der Verlorene i Tyskland i 1951 og spillede de sidste år selvironisk på sin type i komedieprægede roller.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
keuner
05/03/2010
Redaktionen
06/10/2009
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
MiBl
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki