Faktaboks

Jennifer Lopez

Jennifer Lynn Lopez, J.Lo

Født
24. juli 1969, Bronx, New York, USA

Jennifer Lopez. Foto fra 2010.

.

Jennifer Lopez er en amerikansk sanger og skuespiller med puertoricansk baggrund.

Jennifer Lopez er født i bydelen Bronx i New York og arbejdede sig op som danser og skuespiller med forskellige tv-roller og endelig et filmgennembrud med Selena (1997) om den myrdede latinamerikanske sanger Selena Quintanilla Perez (1971-1995).

Efter at have markeret sig i biroller i bl.a. Oliver Stones U Turn (1997) og Out of Sight (1998) fik hun stor succes som sanger med debutalbummet On the Six (1999) og siden J.Lo (2001) og This Is Me ... Then (2002), der gjorde hende til storsælgende superstjerne inden for R&B og pop.

Jennifer Lopez har siden haft hovedroller i, oftest, romantiske komedier som fx The Wedding Planner (2001), Maid in Manhattan (2002, Storbyens små mirakler), Monster-in-Law (2005, Sviger-monster) og An Unfinished Life (2005, En ny dag i livet).

Sangerkarrieren er fortsat med bl.a. Rebirth (2005), det spansksprogede album Come ama una Mujer (2007), Brave (2007) og Love? (2011), der iblander elementer fra dance og mere elektronisk musik.

Jennifer Lopez har gennem flere sæsoner været dommer i det populære tv-talentshow American Idol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig