Danmark - fotografi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Danmark. Med dette billede fra 1944 illustrerede dagbladet Politikens cheffotograf gennem en menneskealder, Erik Petersen, afblæsningen af en luftalarm under den tyske besættelse af Danmark. Men danske avislæsere kunne samtidig aflæse en lun kommentar til tidens udbredte begreb: at gå under jorden.

Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I september samme år optog den tidligere søofficer Christian Tuxen Falbe som den første dansker nogle daguerreotypier i Paris og sendte dem til sin velynder i København, prins Christian Frederik (den senere Christian 8.), som straks deponerede disse samt et medsendt kamera hos fysikeren H.C. Ørsted.

Gennem H.C. Ørsteds elever og hjulpet af en dansk udgave af Daguerres egen vejledning vandt det nye medium snart danskernes anerkendelse og interesse.

I 1842 åbnede daguerreotypisten Mads Alstrup (1808-76) det første portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over 100 atelierer, og provinsen fulgte hurtigt trop.

Udbredelsen skyldtes det billige visitkortfotografi, som i 1870'erne og 1880'erne gav opgaver til bl.a. Aalborgfotografen Heinrich Tønnies.

Peter Elfelt. Et af fotografens specialer var gruppe- og virksomhedsfotografering. Her ses de ansatte på Fyens Cycleværk på Nørrevoldgade 80 i København, fotograferet i 1899.

Særlig kendt blev Peter Elfelt, som år 1900 udnævntes til Kgl. Hoffotograf, men brugte sit alsidige talent til at portrættere Danmark på kryds og tværs. Tørplader og andre metodeforenklinger satte omkring århundredskiftet også fart i amatørfotografiet, hvor det pictorialistiske landskabs- og genrefotografi blev dyrket af grosserer Sigvart Werner, lægen Julius Møller (1866-1936) o.a.

Man samledes i fotoklubber, rundsendte billeder via "mappeklubber" og debatterede i tidsskrifter som Amatør-Fotografen og Kamera-Kunst. Foreningen Danske Kamera Piktorialister, som stiftedes i 1930'erne, førte via formanden, H.B.J. Cramer, kampen for accept af fotografiet som kunstnerisk udtryksform helt op til 1970'erne. En modbevægelse til pictorialismen, 1920'ernes Neue Sachlichkeit, blev først for alvor synlig i Danmark, da Keld Helmer-Petersen i 1948 udgav sine abstrakte farvestudier, 122 Farvefotografier.

I 1890'erne indførtes pressefotografiet i danske aviser, og i 1908 ansatte Politiken en fast pressefotograf, Holger Damgaard. Men først i 1950'erne blev reportagefotografiet landsdækkende.

Jesper Høm. Fotografi fra 1957.

Jesper Høm. Fotografi fra 1957.

Stimuleret af efterkrigstidens humanisme og med billedbureauet Magnum som forbillede dannede Jesper Høm og Gregers Nielsen mfl. i 1964 dokumentargruppen Delta Photos, hvis opløsning i 1972 førte til grupperinger med klarere socialpolitisk sigte, fx Ragnarok og 2. Maj, stiftet af hhv. Morten Bo og Henrik Saxgren.

Fotografer som Viggo Rivad og Krass Clement har valgt freelancerens uafhængighed. En enspænder er også Jacob Holdt, som i sine Amerikanske Billeder (1977) genoplivede landsmanden Jacob A. Riis' stædige kamp for social retfærdighed i datidens USA.

1946-76 arrangerede portrætfotografen Aage Remfeldt tyve "Internationale udstillinger af fotografisk kunst" på Charlottenborg. I 1970'erne fornyedes dette interesseområde ved samspillet mellem gallerierne GCP i København, Image i Aarhus og en ny generation af fotografer, der "tænker" billedet før eksponeringen: landskabsfotografen Kirsten Klein, iscenesætterpionererne Nanna Bisp Büchert (f. 1937) og Lis Steincke (f. 1942) samt den magiske realist Per Bak Jensen.

Også en række billedkunstnere har inddraget fotografiet på afgørende måde, bl.a. Richard Winther, Stig Brøgger, Jytte Rex, Peter Brandes og Ane Mette Ruge.

Kirsten Klein kendes især for sine billeder af landskaber, præget af skiftende vejrlig og naturkræfternes konstante bearbejdning. Dette fotografi er taget på Mors i 1986.

Kunstakademiets begyndende interesse for fotografiet som udtryksform præger billedet af 1990'ernes danske fotografi med nye navne, som uanfægtet blander fotografiets klassiske teknik med digitaliserede udtryksformer, fx Lisa Rosenmeier (f. 1959).

Det Kongelige Bibliotek har siden 1902 oparbejdet landets største fotografiske billedsamling (ca. 10 mio. billeder). I 1984 åbnede Danmarks Fotomuseum i Herning, i 1987 Museet for Fotokunst i Odense.

Fotografer som Krass Clement og Viggo Rivad har med Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, som de tildeltes i hhv. 1997 og 1999, formået at intensivere deres produktion i en moden alder.

Fra midten af 1990'erne rekrutteredes en række usædvanlige talenter fra billedjournalisternes rækker, fx har Tine Harden (f. 1960) og Nicolai Fuglsig vundet internationale førstepriser, og Joachim Ladefoged nomineredes i 2000 som den første dansker til at blive medlem af fotografsammenslutningen Magnum, men blev stemt ud i 2002. Han arbejder i dag freelance og er medlem af fotokollektivet VII.

Joachim Koester Day for Night; fotografi, 1996. Billedet har ligesom de øvrige i serien med denne titel motiver fra Fristaden Christiania i København. De er taget med et særligt filter, kaldet day for night, der også anvendes til optagelse i dagslys af filmscener, som skal give indtryk af at foregå om natten.

Fotoskolen Fatamorgana har siden 1990'erne udviklet talenter, som har markeret sig både nationalt og internationalt, fx Torben Eskerod og Eva Merz, som på hver sin måde har arbejdet med en spirituel nyformulering af portrætfotografiet.

Til de billedkunstnere, der på afgørende måde har defineret sig gennem fotografiet, hører også Joachim Koester. Kunstakademiets interesse for det fotografiske medie ses hos bl.a. Mads Gamdrup og Søren Lose (f. 1972), der blander fotografiets klassiske teknik med digitale hjælpemidler og udtryksformer.

I 1999 indviedes Det Nationale Fotomuseum på Det Kongelige Bibliotek.

Læs mere om Danmark.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Danmark. Med dette billede fra 1944 illustrerede dagbladet Politikens cheffotograf gennem en menneskealder, Erik Petersen, afblæsningen af en luftalarm under den tyske besættelse af Danmark. Men danske avislæsere kunne samtidig aflæse en lun kommentar til tidens udbredte begreb: at gå under jorden.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
13/12/2013
Bodil Hammer
04/05/2011
Redaktionen
04/05/2011
Oprindelig forfatter
FThr
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki