iscenesat fotografi

iscenesat fotografi, stilretning, der opstod i amerikansk fotografi i 1970'erne under betegnelsen staged photography og bredte sig til europæisk fotografi. Fortilfælde ses bl.a. i 1800-t.s tableaufotografi, i pictorialismen og i surrealismen. Genren opstod i opposition til den udbredte opfattelse af fotografiet som et objektivt, virkelighedsafspejlende medium og i forlængelse af opbruddet i de øvrige kunstarter i 1960'erne. Der lægges vægt på et teatralsk udtryk, og fotografierne er oftest studieoptagelser med brug af modeller. Motiverne er groteske eller manierede som hos Joel-Peter Witkin, Andres Serrano og Jan Saudek (f. 1935). Kønspolitiske temaer tages op af bl.a. Laurie Simmons (f. 1949), eller der refereres til massekulturen som hos Cindy Sherman eller til drømme og det ubevidste som hos Duane Michals. Fotografierne bearbejdes ofte med ridsninger, toner eller maling, således hos Witkin, Arnulf Rainer (f. 1929) og Mike og Doug Starn (begge f. 1961). Det iscenesatte fotografi kom især i USA til at spille en vigtig rolle for udviklingen af en kunstteori om fotografiet i 1980'erne. I Danmark var Bent Riis (f. 1954) og Lis Steincke (f. 1942) blandt de første, der arbejdede med iscenesat fotografi. Især amerikansk iscenesat fotografi inspirerede en generation af danske fotografer i 1980'erne og -90'erne, bl.a. Lisa Rosenmeier (f. 1959), Henrik Brahe (f. 1965), Johnny Jensen (f. 1965) og Tune Andersen (f. 1958). Se også fotografi.