László Moholy-Nagy, Komposition A XXI, fra 1925.
László Moholy-Nagy var en ungarsk-amerikansk multikunstner og kunstpædagog.
Kendetegnende for László Moholy-Nagy, der var en af konstruktivismens internationale hovedskikkelser, var et eksperimenterende virke inden for billedkunstens hovedområder: maleri, skulptur, grafik, foto og film — samt en række tilstødende arbejdsfelter, fx typografisk layout, industrielt design og scenografi.
Inden for maleriet udviklede han et ekstremt enkelt, konstruktivt-abstrakt formsprog inspireret af den russiske suprematisme. Hans stræben mod en strengt forenklet og objektivt kommunikerbar udtryksformel kulminerede i tre Telefonbilleder, EM 1, 2 og 3 (1922, Museum of Modern Art, New York), der lod sig industrielt fremstille efter anvisninger pr. telefon.
Som billedhugger nåede han et højdepunkt med sin bevægelige Lys-rum-modulator (1922-1930, Van Abbe-museum, Eindhoven), der foregreb den kinetiske skulptur.
I 1923 tiltrådte han som lærer på Bauhaus i Weimar; han var knyttet til skolen frem til 1928 og prægede dens nyskabende indsats på en række vigtige felter, bl.a. fotokunst.
I 1937 emigrerede Moholy-Nagy til USA og åbnede i Chicago kunstskolen New Bauhaus, hvor der undervistes i Bauhaus-skolens ånd; i 1939 omdøbtes skolen til Institute of Design.
Eksempler på László Moholy-Nagys kunst kan i Danmark ses på Louisiana.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.