Faktaboks

Cindy Sherman
Født
19. januar 1954, Glen Ridge, New Jersey
Cindy Sherman, Malmø 1995
Cindy Sherman, Malmø 1995
Cindy Sherman, Malmø 1995

Cindy Sherman er amerikansk fotograf. Med sine banebrydende fotografier regnes hun i dag som en af de helt centrale skikkelser i samtidskunsten. Cindy Shermans værk består udelukkende af selvportrætter i iscenesatte studier, der udforsker idéen om selvrepræsentation og identitet. Dette gør hun i en lang række kraftfulde billedserier.

Sherman fik sit store gennembrud med debutserien og -bogen Untitled Film Stills (1980), der består af sort/hvide billeder, taget i perioden 1977-1980. Her iscenesatte hun sig selv i en lang række tableauer med klichéfyldte og stereotype kvindeskikkelser, der er mere eller mindre glamourøse, som var det stillbilleder fra film. Det essentielle var selve iscenesættelsen; at hun placerede sig i en given situation, uden fortid eller fremtid.

Efterfølgende er Sherman fortsat med at forvandle sig gennem en lang række serier, bl.a. Rear-Screen Projections (1980), Centerfolds (1981), Fairy Tales (1985), History Portraits (1990) og Sex Pictures (1992). Det er et stadigt pågående konceptuelt arbejde, der udforsker temaer om identitet, køn og (andre) samfundsmæssige aspekter. Denne transformering af sit selvportræt, eller rettere, de roller hun eksekverer, er med tiden blevet mere og mere teatralske, ofte med iøjefaldende kunstigt udseende. Serierne betegnes nok med titler, men som allerede Untitled Film Stills indikerede, har Shermans billeder udelukkende nummereringer.

Cindy Shermans tidlige år

Det var mens Cindy Sherman studerede ved State University College, Buffalo, at hun begyndte at arbejde med fotografiske iscenesættelser. I sit afgangsprojekt udarbejdede hun to serier, hhv. Bus Passengers (1976) og The Murder Mistery (1976), som var collager sammensat af et persongalleri, hvor alle var hende selv. I virkeligheden var det ikke så meget fotografiet, der interesserede Sherman, som det var iscenesættelsen.

Allerede i studietiden begyndte hun at klæde sig ud som i en performance. Sammen med bl.a. Robert Longo var hun med i kunstnergruppen The Hall Walls, der inviterede kunstnere fra New York til Buffalo for inspiration. Fotografiet blev udelukkende taget i brug for at fastholde udklædningerne og diverse performances.

Untitled Film Stills 1980

Efter studietiden flyttede Sherman til New York. Her begyndte hun at tage de 69 sort/hvide billeder, som kom til at udgøre hendes debutbog fra 1980, Untitled Film Stills. Sjældent har en fotografisk publikation haft så megen gennemslagskraft, og Sherman syntes med ét at blive en feteret berømthed.

Billederne er inspireret af film noir og B-film i almindelighed samt ikke mindst Alfred Hitchcocks gyserfilm. Mange af Shermans fotografier er taget under endog meget simple forhold. Hendes far har taget nogle af billederne, enkelte fotografier er fremkaldt i for varmt vand osv. Men det ændrer ikke ved, at hun med serien skabte et monumentalt og kraftfuldt værk, der gav genlyd verden over. Især "Untitled Film Stills #21" er blevet fremhævet blandt verdens mest ikoniske fotografier. Her står Sherman i New York, iklædt mode og make-up, der er inspireret af 1940’erne og 1950’erne. Billedet er taget nedefra, og hun kigger ud til siden, som om noget forstyrrer hende. Men da fotografiet er tænkt uden før og efter, kender man som betragter ikke historien, konteksten.

Sherman genskaber og dramatiserer mange stereotyper: husmoren, sexsymbolet, sekretæren etc. Man overraskes fra billede til billede, da hun på ét står afventende med sin kuffert ved en vej, mens mørket har sænket sig. På et andet står hun som blondine og græder, så maskaren løber ned over kinderne. En lang række af disse fiktive ”filmstills” forestiller afventende kvinder eller en forestående hændelse, som i sagens natur aldrig forekommer.

Cindy Sherman finder selv, at netop legen med det uvirkelige i virkeligheden er det mest interessante moment.

"Jeg tror, at når folk ser et fotografi, formoder de, det er virkeligt. Fordi uanset hvad det er for et billede, er det noget, som må have eksisteret, så filmen kunne optage det. Jeg kan godt lide denne formodning. Jeg mener, det har været en af de væsentligste indflydelser på mig; hvad der er kunstigt og hvad der er virkeligt.(...) Mange ting tages i øjeblikket for givet, alle har snapshots af deres familie. Og nu har man flere billedklare kameraer og videobånd. Så det er interessant at lege med folks ideer om, hvad der er virkeligt, som medium." (Interview med Lars Schwander, New York, 1992)

Det iscenesatte fotografi

Cindy Sherman Untitled #299
Cindy Shermans Untitled #299 fra udstilling i Malmö Kunsthall i 1995.
Cindy Sherman Untitled #299
Af /Ritzau Scanpix.

Med denne (selv)iscenesættelse blev Sherman samtidig en af de helt centrale skikkelser inden for det iscenesatte fotografi. Mange havde tidligere skabt ”kunstige” billeder, bygget op fra bunden, som en instruktør der instruerer en film, bl.a. Duane Michals (f. 1931). Derfor er genren, som i sig selv indeholder væsentlige forskellige stiltræk kunstnerne imellem, blevet sammenlignet med konceptkunst.

Det er vigtigt at pointere, at Sherman ikke selv mener, at hendes billeder er udtryk for noget personligt psykologisk eller afspejler hendes sindstilstand, og hun er tilfreds med, at hun sjældent genkendes i sin dagligdag.

Skiftet til farvefotografi

Allerede i sin næste serie havde Sherman skiftet det sort/hvide billede ud med farve. Derudover havde hun forladt det traditionelle fotografiske format.

Centrefolds 1981

Med Centrefolds (1981) var formatet blevet væsentligt større og frem for alt ændret til horisontalt, så det mindede om ”folde ud”-formatet med folde ud-piger. Sherman skildrede stadig de kvindelige stereotyper, men denne gang endnu mere seksualiserede. Samtidig var de fleste figurer "offer-agtige", hvorfor serien da også rejste en del kritik.

Rear Screen Projections 1980-1981

I Rear Screen Projections (1980-1981) benytter hun, som titlen antyder, selvportrætter på baggrund af projektioner. Billederne skaber en følelse af melankoli og isolation, netop i kraft af teknikken bag: at der er en distance mellem person og omgivelse.

Fairy Tales (1985)

Cindy Sherman Untitled #205; fotografi, 1989. I slutningen af 1980'erne skabte Cindy Sherman en række fotografiske tableauer, der med stor perfektion imiterer berømte portrætter af malere som Goya, Ingres og Holbein. Forlægget for dette billede er Rafaels La fornarina fra 1519.

.

Med Fairy Tales (1985) indledte Sherman en endnu kraftigere iscenesættelse, hvilket hun er fortsat med lige siden. Modsat titlens eventyragtige titel er hendes billeder for første gang "depraverede" og "beskidte". Serien er ofte blevet kategoriseret som et svar på udnyttelse og misbrug af kvinder.

History Portraits 1988-1990

Centralt i Shermans værk står History Portraits (1988-1990), hvor hun genskaber sig selv som (vrangbillede på) historiske portrætter gennem tiden. Stadig med en grotesk tilgang i det fotografiske billedsprog og stadig endnu mere iscenesatte. Til trods for de absurde tableauer fremstår serien også ”historisk” med sin nærmest tidløse skønhed.

Sex Pictures 1992

History Portraits kom til at stå i betydelig kontrast til den opfølgende serie Sex Pictures (1992). For første gang optræder Sherman ikke direkte på billederne. Det er fotografier, som består af kunstige kropsdele, som er sat sammen i ligeledes groteske formationer. Der er ikke så meget sex i billederne, men mere en refleksion over kroppens udnyttelse i medier og kunst, bl.a. som en kommentar til Jeff Koons’ kontroversielle serie Made in Heaven (1989-1991).

”Da jeg begyndte at arbejde med alle de falske kropsdele, var det ligesom dengang, jeg brugte mig selv med de falske bryster og den falske røv. Da jeg fandt brysterne og røven, tænkte jeg, at det var ærgerligt, jeg ikke kunne finde nogle rigtige kønsdele. Siden jeg allerede hentydede til den nøgne krop, var det dét, jeg manglede at finde. Jeg kom tilfældigvis i besiddelse af et katalog over anatomiske kropsdele for medicinske skoler og doktorer. (…) Jeg tror en hel del af idéen var influeret af, eller snarere en reaktion mod, Jeff Koons' billeder. Så selvom ideen havde ligget længe i baghovedet, følte jeg, at serien også skulle adresseres til det, der manglede i hans arbejder.” (Samtale med Lars Schwander, 1992)

Fashion 1983-1984

Med Shermans stigende succes kom der også en række tilbud om at lave reklamer, hvilket kan ses i serien Fashion (1983-1984). Modehandleren Diane Benson havde bestilt modebilleder for Interview Magazine, og tøjet var leveret af bl.a. Jean-Paul Gaultier og Comme des Garçons. Også modehuset Dorothée Bis bestilte billeder til Vogue. Umiddelbart forekommer disse billeder som "anti-mode", hvor det glamourøse er nedtonet til fordel for det aggressive, vrede og snavsede. Selvom flere af seriens billeder nok er groteske, er de også smukke i al deres kraftfulde fremtræden.

Fitcher's Bird 1992

Fitcher’s Bird (1992) er baseret på Brødrene Grimms eventyr, hvor netop eventyrets form gav Cindy Sherman mulighed for at skabe en utrolig iscenesættelse.

Clowns 2008

Af senere serier bør især "Clowns" (2008) fremhæves. Klovnemotivet har givet anledning til en fuldkommen forvandling. Sherman er her sminket til ukendelighed, og billederne antager karakter af det ekspressive. Det gælder ikke kun udklædningen, men også baggrundene, der er bemærkelsesværdigt farvemættet, ligesom mønstrene forekommer overdrevne og til tider digitalt manipuleret.

Cindy Sherman "Clowns"
Cindy Shermans Clowns udstillet på kunstmuseet The Broad i Los Angeles i forbindelse med udstillingen Imitation of Life i 2016.
Cindy Sherman "Clowns"
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Den digitale tidsalder

Cindy Sherman på Instagram

På Instagram har Cindy Sherman siden 2017 uploadet en lang række selfies. Ved hjælp af sin mobiltelefon har hun, som millioner af andre, taget billeder af sig selv. Men billederne er samtidigt forarbejdet gennem apps, så de fremstår forvredne og groteske. På Instagram har man kunnet følge hendes arbejdsproces, idet hun ofte har uploadet en serie billeder over samme tema. Hendes selfies kan ses som en slags kulmination af den stigende teatralske selviscenesættelse.

Billedtæpper

Disse i virkeligheden "vulgære" selfie-manipulationer har Sherman overført til billedtæpper, der er udført af nogle af de bedste gobelin-vævere i Belgien. På denne måde har hun transformeret 2000-tallets digitale teknologi ind i et klassisk håndværk, hvor hun ved hjælp af materialeændringen har skabt kunst. Series Tapestries blev i 2023 vist på Kunstmuseet ARoS.

Porcelæn

Allerede i 1990 udviklede Sherman en lignende transformering af sine fotografier, idet hun omsatte sine History Portraits til porcelæn. Sherman tog udgangspunkt i et originalt stel, bestilt af Madame de Pompadour i 1756 på Manufacture Royal de Sèvres. Sherman skabte billeder af sig selv som Madame de Pompadour, og billederne blev efterfølgende overført til porcelæn gennem en kompleks proces med mange lags silketryk og malet hos Ancienne Manufacture Royale. Også dette stel blev produceret hos Manufacture Royal de Sèvres.

Cindy Sherman og Danmark

Galleri Susanne Ottesen var tidligt ude med at promovere Shermans værker. I første omgang udstillede hun billeder fra Untitled Film Stills og senere Fischer's Bird.

I 2001 viste Nikolaj Kunsthal udstillingen Cindy Sherman, Moment of Truth med lån fra såvel danske som udenlandske private samlere. Kunstmuseet Louisiana arrangerede i 2007 Cindy Sherman, Retrospektiv – Kvinden med de mange ansigter, ligesom museet også har inkluderet værker af Sherman i dets faste samling. I 2024 udstillede ARoS Shermans gobeliner i Tapestries.

Derudover har enkelte af Shermans værker været inkluderet i en lang række udstillinger, bl.a. i Fotografisk Center, København.

Oversigt over Cindy Shermans udgivelser

  • The Complete Untitled Film Stills (1990)
  • Fitcher's Bird (1992)
  • Photoarbeiten 1975-1995 (1995)
  • Retrospective (2000)
  • Early Work of Cindy Sherman (2001)
  • The Complete Untitled Film Stills (2003)
  • Centerfolds (2003)
  • Working Girl (2005)
  • Cindy Sherman, essays (2006)
  • The Early Works: Catalogue Raisonné 1975-1977 (2012)
  • A Play of Selves (2012)
  • The Self as Other (2012)
  • Clowns (2012)
  • History Portraits: The Rebirth of the Painted Picture after the End of Painting (2012)
  • Untitled Horrors (2013)

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig