Christian Tuxen Falbe, 1791-1849, dansk søofficer, arkæolog og numismatiker. Efter afsked som søofficer var Falbe 1820-32 generalkonsul i Tunis, 1833-35 i Grækenland, og på talrige rejser købte han græske mønter og oldsager til prins Christian (8.)s antiksamling. Hans opmåling af oldtidens Karthago blev publiceret i 1833. Ved et tilfælde blev Falbe Danmarks første fotograf. Under et ophold i Paris mødte han Daguerre, hvis opfindelse, daguerreotypiet, blev offentliggjort i august 1839; i september s.å. sendte Falbe egne optagelser til København og samme vinter et kamera til Christian 8. I 1840'erne var han direktør for kongens samlinger på Amalienborg og inspektør i Møntkabinettet på Rosenborg.
Christian Tuxen Falbe
Faktaboks
Christian Tuxen Falbe
- Født
- 1791
- Død
- 1849
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.